Er vi dårlige for hinanden?

Vis spørgsmål

Hej 

Min kæreste og jeg har været sammen i fire år, og vi elsker hinanden meget højt.

Min bekymring er, at min kæreste har meget svært ved at styre sit temperament. Både over for andre, men også overfor mig. Når han bliver sur eller føler sig dårligt behandlet, bliver han utrolig grim i sit sprog og får som regel sagt noget, han fortryder, når han er faldet ned. Jeg tager efterhånden ikke så tungt på det, han siger, når han er sur, for jeg ved, at han ikke mener det, men selvfølgelig gør det mig ked af det.

At han indimellem får de her ture, går mig meget på. Men når han af og til behandler mig sådan foran andre, står jeg af! Det skal siges, at han er jordens dejligste, når han ikke har de her “flip”.

Et andet “problem” er, at han lige har fået medicin for en depression, som gør, at han sover meget lidt og har brug for, at jeg er i nærheden hele tiden. Det kan jeg sagtens forstå og vil også hellere end gerne. Men jeg lider selv af en søvnsygdom, som gør, at jeg har brug for minimum 16 timers søvn i døgnet for at fungere nogenlunde. Vores sygdomme strider imod hinanden, hvilket vi også har haft kontroverser om.

Min tanke er, om vi er “dårlige” for hinanden? Jeg er meget i tvivl, om disse ting vægter så højt, at de “negative” ting overgår de positive.

Kvinde, 24 år

SVAR:

Kære Kvinde

Tak for dit lange brev, hvor du åbent og præcist beskriver dit kæresteforhold de sidste fire år. Til sidst stiller du så det spørgsmål, der nok i længere tid har ligget dig på sinde: “Kommer det her til at gå?”

Problemet

Du skriver, at din kæreste får medicin mod depression. Men når du beskriver hans handlemønstre, synes jeg mere, det virker, som om han har en gennemgribende karakterforstyrrelse, der gør at han til tider er helt ude af stand til at kontrollere sin måde at være på. Det lyder også, som om det langsomt bliver værre – er det rigtigt forstået?

Følelsesmæssig afhængighed

De fleste af os har det godt, når der er brug for os. Det er dejligt at mærke, at et andet menneske behøver os, og vi behøver dem. Det kaldes kærlighed, og det er helt vidunderligt.

Men når du beskriver, hvordan din kæreste har brug for, at du er i nærheden hele tiden, lyder det ikke sundt, men mere som følelsesmæssig afhængighed. Der tænker jeg, at din kæreste nok har brug for mere hjælp end de piller, han har fået af lægen. Og at det er vigtigt, at han tager ansvar for sin behandling, så han ikke får sine “flip”. Hans opførsel overfor dig er på ingen måde i orden.

Her bliver du nok nødt til at spørge dig selv, hvor ofte og hvornår er han “jordens dejligste”? Lige nu er du den givende, den der tager hensyn, passer på, og når du gør dig rigtig umage, så går det. Men hvad, når han bliver presset, eller du ikke kan levere det, han ønsker sig?

Lev uden vold

Når jeg læser dit brev, kan jeg ikke lade være med at tænke på mit arbejde på krisecenteret. Her opererer vi med flere forskellige former for vold. Foruden fysisk vold er der: Psykisk vold, økonomisk vold, seksuel vold og materiel vold. Måske kan du allerede nu se, at du bliver udsat for både psykisk vold og materiel vold?

Fra mit arbejde på krisecenteret kender jeg mange skønne kvinder, der i årevis har håbet og forstået, men så gennemgribende problemer går ikke over af sig selv. Der skal behandling til. Foreningen Lev Uden Vold vil kunne give hjælp og vejledning til jer begge to. Ligesom Alternativ til Vold også er en mulighed, jeg kender og har gode erfaringer med. Både du og din kæreste kan også tale med jeres læge om jeres problemer. Lægerne kan måske henvise jer til nogle gode muligheder for hjælp.

Tænkepause

Pas på dig selv! Hvis din kæreste ikke selv synes, han er voldelig og ikke viser tegn på at tage et alvorligt ansvar for sine handlemønstre, så synes jeg, du skal tage en tænkepause. Min erfaring er, at der er fare for, at det næste bliver fysisk vold mod dig.

Det er en stor og svær beslutning at gå fra hinanden, men hvis man tager en lille pause, kan man sommetider se forholdet i et klarere lys. Så får du måske svar på dit spørgsmål, om det positive opvejer det negative, og hvis det er sådan, kan du vende tilbage med fornyet energi.

Endelig er der problemet med dit søvnbehov. Det lyder virkelig som noget af en udfordring, og umiddelbart tænker jeg, at I måske havde bedre af at bo hver for sig? På den måde kunne I være sammen, når der var overskud til det, og jeres forhold ville da være til glæde og ikke en belastning.

Jeg ønsker jer begge alt det bedste fremover!

Venlig hilsen
Tove

Annoncer