Kære fortvivlede
Mange tak for din mail til AdamogEva.dk
6 år er lang tid - det tager tid at "finde sig selv igen"
Ja, det er uden tvivl en vanskelig situation, du står i, for selv om I begge var enige om, at forholdet ikke gik, kan det være svært at være alene efter at have været i et forhold i 6 år. Der er en opgave i at "skulle finde sig selv" i forhold til hvordan tiden bruges, beslutninger, der skal tages, og mange andre ting - især hvis man har været fælles om beslutninger - og endnu sværere kan det være, hvis det hovedsagelig har været din eks. kæreste, der har taget de fleste beslutninger???? Ja, kun du ved det, men det er noget af det, jeg kan forestille mig, der kan være vanskelig....
Tid til eftertanke
Jeg vil prøve at stille nogle refleksive spørgsmål. Idet mine spørgsmål jo tager udgangspunkt i din mail, som kun giver et lille indblik i sin samlede situation, er det kun dig, der ved, hvorvidt de er aktuel for din situation eller ej.
Da jeg havde læst din henvendelse, var en af mine første tanker: "Mon det handler om flugt fra det at være single?"
Det virker til, at hvis det stod til dig, så var du for længst i et forhold til din underbo. (Som sagt så er det en tolkning, og det kan være, jeg tager helt fejl......).
Det er vigtigt, når du går ind i et nyt forhold, at det ikke er flugt fra noget andet, f. eks at være alene. Måske er der fortsat mange følelser, der rører sig i dig fra det forrige forhold? Der kan være en risiko for, at man går ind i et nyt forhold for at lægge låg på alle de følelser, der kan være i forbindelse med at blive alene - følelser som f.eks. forladthed, vrede, svigt eller andre følelser.
Vigtigt at sige ordentligt farvel for at kunne sige ordentligt goddag
For at give et nyt forhold de allerbedste betingelser, er det vigtig at få sagt farvel til det, der var. Ellers vil det blive ved med at fylde, kan præge det nye forhold og medvirke til, at det også kan blive svært at få det til at fungere.
I forhold til din underbo, som du er forelsket i, skriver du, at hun stadig ser sin ex kæreste. Er du klar over, hvorvidt det hænger sammen med, at de ikke kan slippe hinanden som kæreste eller de nu blot mødes som venner?
Uddyb kendskabet
Når du spørger, om du skal køre på, mener jeg, at det afhænger meget af, hvad der ligger i "at køre på". Som jeg ser det, behøver du ikke nødvendigvis bare at sidde stille og vente, men du kan gøre dit til at prøve at opbygger et forhold. Når I er sammen /har fællesskab, giver det også mulighed for, at hun finder ud af, hvad hun vil/ føler i forhold til dig.
Giv tid
I forhold til dit spørgsmål vedrørende at stille et ultimatum. Ja, det kan være meget svært at stå i uvisheden - bliver det os eller ej og på nogle tidspunkter kan det måske være på sin plads at stille et ultimatum. Samtidig er der også en fare ved at stille et ultimatum. Den, der får stillet et ultimatum, oplever ofte et pres til at skulle tage en beslutning hurtigere, end man føler sig i stand til, hvilket kan medføre, at beslutningen i sidste ende ikke er det, man helst ville, men man var simpelthen ikke parat til andre beslutninger inden for det afsatte tidsrum. Så en af de risici, der er ved at stille et ultimatum, er, at der ikke altid træffes de rigtige valg, fordi de skal træffes under pres, samtidig med at det kan skabe afstand til vedkommende, der stiller et ultimatum op.
At stille et ultimatum kan altså medføre, at vedkommende ikke føler sig forstået i den situation, hun står i, men fordelen kan selvfølgelig være, at det kan give mulighed for at få et svar, og få afklaring på det, du ønsker.
Sats først på venskabet
Jeg tænker, hvis du har muligheden for at være sammen med hende, lytte til hende, have det sjovt sammen, gøre noget sammen, er det den bedste måde at blive klar over, hvorvidt det skal være jer eller ej. Det er gennem interesse og det at gøre noget sammen et forhold kan udvikle sig.
Husk at være dig selv, vær ærlig. Det skal ikke være opstillet. Det skal være ægte. Hvis du har de overvejelser, som er nævnt i dette svar med, tænker jeg ikke, at der skulle noget til hindre for "at køre på". Sluttelig vil jeg understrege, at det selvfølgelig er vigtigt at være opmærksom på hendes reaktioner og handle på dem.
Kære fortvivlede.
Jeg vil ønske for dig, at du får truffet den rigtige beslutning. Du kan her gennem "Adam&Eva" få noget sparring, men kun du kan tage beslutningen.
Er der dukket spørgsmål op, er du velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen Dennis Hansen