Kære L
Der kan godt gå kludder i menstruationen, når man ændrer på den ved hjælp af p-piller, og det er nok den mest sandsynlige årsag til din lille menstruation.
En anden ting, som man altid skal tænke på, når menstruationen er meget lille eller udeblevet, er graviditet. Du skriver ikke, om det kunne være en mulighed. Hvis du er seksuelt aktiv, synes jeg, du skal få lavet en graviditetstest (testen kan købes i almindeligt supermarked, eller du kan gå til din egen læge). Jeg ved ikke, om du selv har tænkt på den mulighed?
Jeg har tilføjet nogle artikler fra hjemmesiden, som måske også kan hjælpe dig.
Info om P-piller
Menstruationen udebliver – mulige årsager
Du er meget velkommen til at skrive tilbage, også fordi det kan være forskrækkende, at jeg nævner det med graviditet. Jeg håber det bedste for dig.
Kærlig hilsen
Else