Hvorfor bløder jeg mens jeg tager P-piller?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg står og skal rejse snart og 2 dage efter står jeg og skal have min menstruation.

Jeg har været ved lægen og fået de P-piller der hedder Cileste, som skulle være ret kraftige, og dem skal jeg spise uafbrudt indtil jeg kommer hjem. Nu har jeg ca. taget dem i 24 dage. For 2 dage fik jeg menstruation alligevel, selvom jeg tager pillerne?

Er det meget normalt her første gang??

Håber at I kan hjælpe

Mvh Mette, 25 år

SVAR:

Kære Mette

Pletblødninger udenfor p-pille pausen er en meget almindelig bivirkning til p-piller.

Selvom det virker meget simpelt at tage p-piller, kan der komme mange spørgsmål undervejs. De fleste svar kan du finde på indlægssedlen, som ligger i æsken med p-pillerne. Det er en god idé at læse den grundigt. Resten kan du spørge din læge om eller henvende dig her igen!

Rigtig god ferie

Venligst Lotte

Annoncer