Hej med dig
Jeg forstår godt din frustration.
Både dit, hendes og jeres fælles liv skal fungere
At bruge så lang tid på at rejse frem og tilbage til en, man holder af og helst bare vil være sammen med 24/7, er ikke nemt. Det kan også give nogle udfordringer ifht. at holde fast i ens venner og det sociale liv, man har, der hvor man er.
Rent praktisk er der mange muligheder i form af skype, samtale over mobilen, sms og mail, men det dækker naturligvis ikke fuldt ud for det, som du gerne ville var anderledes.
Ud fra din alder gætter jeg på, at du går på gymnasiet e.l. eller er i gang med en uddannelse, og det er din kæreste sikkert også. På sigt bliver det måske en mulighed at flytte tættere på hinanden, men lige nu og her tænker jeg, at det er om at få det bedste ud af det, I har.
Vær en del af hinandens liv på skift
Det er flot, at I holder ved hinanden trods afstanden. I kan jo skiftes til at besøge hinanden, hvis ikke I allerede gør det. På den måde er det ikke altid den samme, der skal bruge tid på transport. I kan også på skift være en del af hinandens liv ud over det at være kærester. I løbet af ugen kan I gøre afstanden mindre ved at aftale videokontakt og opringninger til hinanden, sende søde sms’er til hinanden osv.
Der kan både være gode og dårlige sider ved afstanden
Mange mennesker lever i et langdistanceforhold; det kan skyldes forskellige situationer, men oftest er det arbejdsrelateret. Selv har jeg en veninde, som er gift med en sømand, og sammen har de tre børn. Manden er væk 14 dage af gangen og er så efterfølgende hjemme 14 dage. De får det til at fungere og kompenserer selvfølgelig, når de endelig er sammen.
Da jeg var på din alder, var jeg pga. uddannelse ofte væk fra min kæreste i to uger i streg. Det var vildt hårdt, men vi oplevede også, at det styrkede os. Det styrkede os blandt andet, fordi længslen efter hinanden var dejlig, og savnet bekræftede os i, at det skulle være os.
Mit råd til dig/jer er at få det bedste ud af afstanden og se det som et led i at modnes i jeres forhold til hinanden.
Med kærlig hilsen
Vivian