Kaos i familien pga. han drikker - kan I give nogle råd?

Vis spørgsmål

Kære Adam og Eva. Jeg skriver nu om det, der har generet mig og min familie i 8 år og gjort os magtesløse. Det handler om min søster og svoger, som har 3 fantastiske børn på 8, 2 og nogle måneder. De er gået til og fra hinanden utallige gange. Jeg tror, jeg måske mest skriver for børnenes skyld.

Det ser ud til min niece stoler utrolig meget på sin mor, men ikke på sin far. Problemet er i bund og grund ham, han er alkoholiker. Han er en utrolig dejlig mand, når han er ædru, der er han den bedste far. Men han kan ikke holde sig fra øllene, og der svigter han dem. Han lovede f. eks. min niece, at de skulle bage sammen, så han sagde, hun skulle finde tingene frem til det, mens han tog ud og handle (han var ædru). Min niece ventede og ventede og han var ikke kommet tilbage efter 2 timer, selv om han havde skrevet, han havde handlet og kom om lidt.

Min niece sagde ” Mor, han kommer ikke, gør han?” Min søster ringede og ringede til ham, og skrev til ham. Men intet svar. Hun ringede så til mig, om jeg ville gå ned på den lokale bar og se, om han var der og rigtig nok sad han der som altid. Jeg gik ind og sagde, han skulle give mig bilnøglerne. Han spurgte, hvad skal du med dem? Jeg svarede: Jeg skal ud og bage med din datter. Han gav mig nøglerne og sagde, tak fordi du altid hjælper mig. Der måtte jeg rette på ham, at det ikke var ham, jeg prøvede at hjælpe. Jeg så så, at han ikke engang havde handlet, som han havde sagt. Jeg bliver så VRED over ham hele tiden. Han er utilregnelig.

Vi har prøvet at hjælpe ham. Han har været på antabus, men ikke ret længe, Han mener ikke, at han er problemet, men derimod min familie, men er det ikke noget normalt for en alkoholikere at give andre skylden, fordi han ikke vil erkende sit problem?

Jeg tror, han har utrolig dårlig samvittighed over alle de 10000 ting, han gør forkert. Min søster græder ofte over, at han ikke vælger sin familie og hun ville gerne gå fra ham igen, hvis hun kunne. Hun leder og leder efter et sted at bo, men der er ingenting. Hun vil bare gerne væk sammen med børnene. Dog vil hun ikke havde den fulde forældremyndighed, hun ved jo, han ellers er en god far. Men er der ikke noget, man kan gøre, når man gerne vil væk og ikke kan finde en lejlighed selv??..

Det er rigtig hårdt at se min søster og niece på den måde. Jeg kan godt blive bange for, at min niece i fremtiden ikke tør knytte sig til mænd. Fordi hun tror, hun vil blive svigtet.

Det kan ikke passe, at jeg skal hjælpe dem hele tiden, og jeg gør det, fordi jeg elsker dem, og fordi at jeg ikke vil se dem såret. Jeg ved godt, jeg ikke kan rette op på hans fejl, og redde situationen når den er ved at gå galt. Men jeg kan ikke lade være. Men det her tager livet af os.

Jeg ved min søster er den bedste mor i verden og hun bruger alt energi på dem, nok også derfor hun er ved at miste sig selv. Hun ved snart ikke, hvad hun kan gøre for det hele. Hun har skyldfølelse over, at hun ikke er kommet væk, så børnene kan få mere ro på.

Førhen undskyldte hun for han opførsel, men ikke mere, hun har indset det. Men alligevel kan hun ikke slippe for hans nederlag. Han bliver VED med at gøre tingene værre, han vil skændes hele tiden, også foran børnene. Min søster vil ikke have det, men han stopper ikke. Han hverken slår eller kaster med ting. Nej han bruger ord, hvor han prøver at få min søster til at indse, at hun har fejlet, selv om det er ham, der har fejlet. Han er sådan lidt snu, han har aldrig sagt undskyld. Han kører min søster psykisk ned. Jeg har flere gange måtte hæve tonen overfor ham. For han er ikke fair.

Når de så går fra hinanden, kan han finde på at tage alle ting, så min søster og børnene intet har tilbage. Det føles som om, at han vil gøre deres liv sværere, hvis hun forlader ham. Men når de så er fra hinanden, begynder han at opføre sig, som hun gerne vil have, han skal være, en god far! Når de så er sammen, er det som det plejer, utilregneligt og stressende for alle andre, undtagen ham selv, han flygter bare med vennerne. Han lover og lover alting, men intet sker.

Jeg håber, I måske kan give nogle råd, jeg ville kunne bruge, eller som kan støtte min søster, eller råd om, hvordan vi bedst kan håndtere ham.. (forkortet af redaktionen)

Med venlig hilsen

den urolige, 23 år.

SVAR:

Tak for din henvendelse til AdamogEva.

Min søster lever sammen med en alkoholiker

Du beskriver din søster og hendes familie, som består af din søster, hendes mand og deres 3 børn, som er hhv. 0, 2 og 8 år. Din svoger er alkoholiker, hvilket på mange måder giver meget ustabilitet i familien. Bla. har familien skullet flytte mange gange, faren og moren er flyttet fra hinanden nogle gange og alle oplever svigt fra faren, når han er underlagt alkoholens præmisser. Faren er ellers, i ædru tilstand, en dejlig mand og far for sine børn.

Du er meget frustreret over det liv, som denne familie lever og tænker især på, hvad det gør ved børnene. Derfor efterspørger du hjælp til, hvad du kan stille op.

Jeg kan ikke vide præcist, hvilke tanker du allerede har gjort om dig selv og din rolle i det hele. Derfor skriver jeg sådan lidt med den brede pensel. Noget af det har du måske allerede selv tænkt og andet kan måske være med til kaste et andet lys ind over.

Din søster og hendes børns liv er grundlæggende ikke dit ansvar

Først og fremmest vil jeg sige til dig, at du helt grundlæggende ikke kan gøre ret meget, for at forandre den situation, din søsters familie er i. Ansvaret for at handle ligger hos din søster og hendes mand. Det er din søsters valg, at hun vil leve sammen med en mand, som hun og børnene ikke kan stole på og det er hendes afgørelse, hvornår det evt. skal stoppe. Det er din svogers ansvar, at han drikker alkohol og hans afgørelse, om det skal fortsætte.

Du kan intet gøre, for at ændre de forhold, som forældrene i denne familie har valgt at familien skal leve under. Det hverken kan eller skal du tage ansvar ind i.

Det du kan gøre er, at forsøge at mildne nogle af de konsekvenser, deres valg har for børnene.

Jeg tænker, at du på en eller anden måde skal prøve at forlige dig med denne kendsgerning. Sådan har du måske også allerede selv tænkt.

Det betyder ikke, at du ikke kan gøre noget. Det betyder blot, at du ikke skal bære på byrden og ansvaret. Jeg vil nu komme ind på, hvad jeg mener, du kan gøre:

Ret dit fokus mod din søster og børnene

Jeg fornemmer, at du holder meget af din søster og hendes børn. Jeg vil anbefale dig, at du alene koncentrerer dig om dem og om at vise dem al den støtte og kærlighed, som du magter. Jeg tænker, at du skal lade din svoger ‘sejle sin egen sø’, for jeg tror ikke, du har mulighed for at nå ind til ham. Jeg tror, du kan komme til at bruge meget spildt energi på ham, hvis han også er en, som du skal forsøge ‘at tage hånd om’. Det synes jeg ikke, du skal. Brug den energi, som du formår, alene på din søster og børnene.

Deltag ikke i at dække over misbrug

I misbrugs familier bruges der ofte meget energi på at dække over den person, som misbruger. Det kan bestå i, at børnene og omgivelserne ikke får hele sandheden og at man i fællesskab har en udtalt eller usagt overensstemmelse om, at det skal holdes hemmeligt. På den måde bliver familien. det man i fagsprog kalder. ‘medmisbrugere’. Det er til stor skade for alle, både for misbrugeren og familien. Hvis ikke du allerede har besluttet ikke at blive ‘medmisbruger’, så gør det nu. Forsøg ikke at dække over svogerens misbrug overfor hverken børn, familie eller venner og bekendte. Sig det som det er. Hvis det her er nyt for dig, så start med at fortælle din søster, at du fremover vil skifte strategi. Hvis du allerede agerer på denne måde, så gør du det helt rigtige, for mig at se.

Børnene er de største ofre i forbindelse med ‘medmisbrug’. Hvis de har én oplevelse af virkeligheden (altså svigt fra deres far) og de oplever de voksne tale helt anderledes om det, bliver de i tvivl om deres egen virkeligheds forståelse. Det er der, det virkelig kan komme dem til skade. Derfor er det bedste, man kan gøre overfor børnene, at erkende virkeligheden sammen med dem og sørge sammen med dem.

Undgå såvidt muligt at kompensere for farens svigt

Du beskriver, hvordan du tog over, da din svoger svigtede sin aftale om at bage med børnene. Jeg kan klart forstå, hvad der fik dig til at gøre, som du gjorde. Overvej, om det er godt for dig og børnene, at du på den måde ‘tager over’. Ville det måske være bedre at sige til børnene: “Jeres far er beruset og sidder henne på værtshuset. Han har løjet overfor jer og har slet ikke købt ind. Derfor kommer I desværre ikke til at bage sammen med ham, som han havde lovet. Det er jeg rigtig ked af.” Jeg synes ikke, det var forkert af dig at gøre, som du gjorde. Jeg bruger det bare som eksempel, for at rette din opmærksomhed mod, at det kan være en del af “medmisbruget” at dække misbrugeren ind, indfri hans løfter, kompensere for hans svigt osv.

Støt din søster i at foretage rigtige og gode valg for sig selv og børnene

Du fortæller, at din søster gerne vil flytte væk fra sin mand. Det lyder som en rigtig god ide. Hvis du har mulighed for det, så hjælp hende med at holde fast i det og støt hende til at gøre alvor af det.

Ud fra din beskrivelse af din søster, får jeg den tanke, at hun i lang tid har befundet sig i et spændingsfelt mellem på den ene side at tro og håbe på et normalt familieliv med sin mand og på den anden side at håbe på, at det snart er slut og hun kan leve alene med børnene.

Jeg tror, din søster har brug for hjælp til at tage en endelig beslutning om at forlade sin mand og holde fast i denne beslutning. Jeg tror, hendes vægelsind kan være medvirkende til, at hun ikke har kunnet finde noget at bo i. Derfor mener jeg, at det din søster har allermest brug for er professionel hjælp i form at samtaler med en terapeut eller psykolog. Som det er lige nu, har hun simpelthen ikke det, der skal til, for at gøre det rigtige. Hun behøver hjælp.

Giv hende opmuntringer til at opsøge denne hjælp. Hvis økonomi måske er en forhindring for, at hun kan gå i terapi, så overvej om du har mulighed for at give hende et lån eller på anden vis kan hjælpe hende.

Pas på dig selv

I alt hvad du gør, skal du først og fremmest passe på dig selv. Hvis du selv blive drænet for energi, ved at skulle tage dig af sin søster og hendes børn, vil du ikke længere kunne være en ressource for din søster. Derfor skal du hele tiden være opmærksom på, hvor langt du kan gå, uden du selv mister fodfæstet i det. Det gælder også i forhold til de råd, jeg har givet dig her. Gå ikke længere, end du føler, du kan magte. Som jeg startede med at sige: Ansvaret for at forandre din søsters familieliv ligger hos hende. Ikke hos dig.

Jeg håber, du kan bevare energien til at støtte din søster og hendes børn og jeg ønsker for dig, at du må kunne passe på dig selv i det.

De bedste hilsner fra Benny

Annoncer