Hej med dig
Mange tak for dit spørgsmål her til Adam og Eva. Jeg kan virkelig godt forstå, at din kærestes tanker gør dig forvirret. Jeg vil forsøge at give dig mit bud på, hvad det kan skyldes, og hvordan I kommer videre herfra.
Jeg vil starte mit svar med et lille tanke-eksperiment, som nok virker meget underligt, men som forhåbentlig giver mening lige om lidt. Prøv at luk dine øjne i to minutter og forsøg for alt i verden at lade være med at tænke på en svane. Hvad opdagede du? Hvis du er som de fleste, vil det eneste, du reelt kunne tænke på netop være en svane. Jo mere du forsøgte at lade være, des mere trængte det sig på.
Indimellem får hjernen nogle pludselige indskud, som vi ikke selv forstår. Det kan være skræmmende pludselig at få en ubehagelig tanke, som ligger langt fra hvad, man ønsker. Det er lidt det samme, du oplever, hvis du har stået på et højt sted og kigget ned og blevet bange for, om du nu kunne finde på at hoppe ud derfra. Dette ubehag kan føre til frygten for, at man inderst inde faktisk ønsker, at det skal ske. Derfor forsøger man ihærdigt at holde tanken væk og, som du selv oplevede, virker denne strategi lige modsat.
Når jeg læser dit spørgsmål, tænker jeg, at det er meget sandsynligt, at det er lige præcis dette, der er på spil hos din kæreste.
Angst for at miste kan skabe mange tanker
Du skriver, at det var et meget hårdt skænderi, hvilket måske kan have ført til, at hun er blevet bange for at miste dig. Denne frygt kan skabe de tanker, du beskriver, netop fordi hun ikke ønsker, at det sker. Når hun så prøver at få dem til at forsvinde ved at tænke på noget andet, bliver de bare endnu mere påtrængende.
I har brug for igen at blive trygge ved hinanden
Det er vigtigt, at I nu forsøger at lægge skænderiet bag jer, så I begge to bliver trygge ved hinanden igen. Du skriver, at hun ved det mindste tror, at du hader hende. Det kunne godt tyde på, at hun i den efterfølgende tid virkelig har brug for, at du viser hende, at du elsker hende.
Fortsæt den åbne og ærlige dialog
Det er godt at læse, at du har vist dig som en mand og sagt undskyld til hende efter jeres skænderi. Nogle gange får man sagt nogle ting, som var unødvendigt sårende, fordi man selv er blevet såret. Det har nok krævet en hel masse mod fra din kærestes side at være ærlig overfor dig, og så er hun måske blevet bange for at miste dig, da hun så sagde det.
Derfor er det vigtigt, hvis du ikke allerede har gjort det, at få hende fortalt, at du virkelig er glad for, at hun var ærlig, men at det sårede dig at høre, og at du gerne vil lægge det bag jer.
At tilgive hinanden er ikke altid et spørgsmål om at glemme det, der er sket, for det er vi ikke altid i stand til. Tilgivelse handler i stedet om, at man lover hinanden at lade fortiden blive i fortiden. Det vil sige, at det ikke kan trækkes frem og bruges imod den anden i en fremtidig diskussion.
Jeg håber, at du kan bruge mine overvejelser til noget, ellers skriver du bare igen.
Vh Mikkel
