Kære Emilie, 16 år.
Allerførst tak for dit ærlige brev.
Du sætter ord på, hvordan du oplever det, at en dreng, der er ældre end dig, er forelsket i dig. Og at det ikke er gengældt fra din side. Dette gør dig forvirret. Du spørger om nogle gode råd. Jeg har læst dit brev og har fået nogle tanker ved gennemlæsningen af det. Dem vil jeg gerne dele med dig.
Dit syn på ham
I dit brev får jeg et tydeligt billede af, hvad du tænker om ham. Du skriver, at du aldrig nogensinde har været forelsket i ham. Du skriver også: Han er forelsket i mig. Jeg er ikke forelsket i ham. Inderst inde gider jeg ham faktisk ikke. Du fortæller endvidere, at han er en ALT for sød type for dig. Han er overfladisk.
Selvom du udtrykker om dig selv, at du er forvirret, lyder det til, at både dine tanker og din mavefornemmelse er "enige" om, at du ikke ønsker at være kæreste med ham.
Hans måde at være over for dig på
Det lyder til, at han er meget forelsket i dig. Han spørger hele tiden. Skriver HELE tiden. Han lyder virkelig til at gå over din grænse. Han er klæbende, skriver du. Han har ikke helt opfattet, hvad det er, du forsøger at vise ham.
Hans håb og forventning lyder til at være det stik modsatte af det, du tænker og mærker hos dig selv.
Hvad kan du gøre?
Det vigtige for os mennesker er at lytte til os selv. Vi kan ikke forvente forandringer hos andre, men vi kan forsøge at gøre forandringer i vores eget liv. Vi kan sætte egne grænser og på den måde passe på os selv.
Du har allerede forsøgt at meddele, hvordan du tænker og mærker. Her er nogle af dine egne ord:
Jeg har hentydet til......
Jeg har sagt nej til at være sammen med ham. Han har ikke opfattet det.
Vær tydelig
Det lyder, som tidligere nævnt, at han går over dine grænser. Han vil noget, du ikke ønsker. Han maser på. Her er det en mulighed, at du forsøger at være helt tydelig, at du præcis får sagt til ham, at du ikke ønsker at blive kæreste med ham. Det kunne også være en ide at skrive det til ham. Hvis du skriver det til ham, er det vigtigt at tænke igennem: Når jeg har skrevet til ham, er det ikke mit ansvar at tage mig af ham eller hjælpe ham.Så har jeg frihed til ikke at skulle samtale om emnet.
Rigtig mange vil gerne sige tingene på en sød måde. At være helt ærlig er ikke at være ond ved hinanden. I stedet for er du ægte og ærlig.
Du overvejer selv, om du skal droppe kontakten. Lige præcis det forslag kan være et godt forslag, da det giver dig fred, ro og frihed til at være dig.
Fremtiden?
Du skriver, om du måske skulle give ham en chance. Han er jo sød nok. Her får jeg lyst til at spørge dig om, om du har medlidenhed med ham?
Når jeg lige spørger dig om det, er det for at bakke dig op i at gøre det, som du helt klart udtrykker i dit brev: Du ønsker at stoppe kontakten.
Jeg vil minde dig om din egen sætning, som måske kan give dig mod til at være tydelig: Inderst inde gider jeg faktisk ikke.
Hvis du i dette tilfælde her får udtrykt det, som du inderst inde ønsker, kan det måske hjælpe dig til at få mod til at sige til og fra i andre tilfælde.
Rigtig mange hilsner Hanne Esmarch
