Hvordan kommer vi videre fra verdens længste flirt?

Vis spørgsmål

For lidt over et år siden begyndte jeg at flirte med en sød fyr på min skole, og vi var på en skøn date. I ugerne efter forsøgte jeg at få en ny date i hus, men det blev aldrig til noget. Vi fortsatte med at flirte over Messenger. Efter vores anden date sagde jeg stop, da jeg ikke syntes, han virkede ligeså interesseret som jeg. Vi aftalte, at vi skulle forsætte som venner, men vi havde ikke ret meget kontakt. 

Jeg savnede ham, så jeg endte med at skrive til ham, og så begyndte vi langsomt at skrive sammen igen. På et tidspunkt begyndte vi at køre sammen til skolen. Vi deler meget personligt med hinanden, og vores relation er blevet meget teenage-flirt-agtig, men vi italesætter det ikke. Men hver gang en anden fyr viser mig interesse, kan jeg mærke, at det går ham på. Dog har han endnu ikke forsøgt at tage næste skridt med mig.

En lille sidenote: På facebook har jeg set, at han er kristen og frivillig indenfor en religiøs organisation, hvilket han aldrig har nævnt. Det har jeg fuld respekt for, da jeg selv er vokset op i en kristen familie og anser mig selv som kristen. Men kan det være en grund til, at han ikke er så interesseret i at lave aftaler i fritiden?

Jeg er efterhånden blevet virkelig glad for ham og ligger tit søvnløs over, hvordan jeg skal tage næste skridt. Nu er der gået over et år, og jeg synes efterhånden, det hele er ret hårdt at være i. Hver gang jeg beslutter mig for at fortælle ham om mine følelser, slår tvivlen ned i mig, og jeg ender med at lade være.

Jeg tør ikke tage første skridt. Har jeg bare gang i verdens længste flirt, som nok aldrig får sin ende, eller har vi gang i noget reelt? Jeg håber, I kan give mig et praj om, hvordan jeg skal forholde mig til situationen.

Vh M, 23 år

(forkortet af red.)

SVAR:

Kære M

Jeg synes, du giver en rigtig fin beskrivelse af dit forhold til en fyr, som du er blevet mere og mere glad for, og som det er tydeligt, at du gerne vil have et dybere og nærmere forhold til.

Jeres situation

Du fortæller, at I begyndte med en flirt, som du stoppede, da du oplevede, at han ikke virkede lige så interesseret, som du selv var. Siden har I alligevel – og på forskellige måder – holdt forbindelsen ved lige. Dog uden nogen sinde at italesætte jeres følelser.

Jeg forstår godt, du kan føle dig usikker. Du skriver, at I har delt meget, men at han aldrig har talt om, at han er kristen. Hvis det er noget, han er dybere involveret i, så ville det være naturligt, at han også havde fortalt dig det. Han reagerer, hvis der er andre, som viser interesse for dig, men han har aldrig meldt ud, hvad han egentlig føler for dig.

Du må gøre noget

Jeg ved lige så lidt som dig, hvordan han har det, og hvad han ønsker, men hvis du ikke har lyst til at fortsætte på samme måde som tidligere – i verdens længste flirt – så er du nødt til at handle.

Du må fortælle, hvad du føler for ham, og hvilke ønsker og drømme du har om en fremtid sammen med ham. Fortæl, du har set, at han beskriver sig selv som kristen, fortæl om dit eget livssyn, og hvad det betyder for dig og spørg, hvilken betydning det har for ham. Om det kan være en årsag til, at han ikke har taget initiativ til mere – hvis han også føler noget for dig. For det er selvfølgelig det altafgørende spørgsmål.

Fremtiden

Det værste, der kan ske, er, at han fortæller dig, at han ikke deler dine ønsker og drømme. Det vil sikkert også betyde, at jeres “teenageflirt” stopper. Men selvom du vil opleve, at begge resultater betyder en afslutning på noget, som du har været glad for, så vil det på længere sigt være bedre for dig, end at du forsøger at holde liv i noget, som ikke kan vokse.

Jeg ved ikke, om I kan fortsætte med at være venner, hvis I ikke skal være kærester. Da I åbenbart ser hinanden jævnligt i skolen, er det vigtigt, I så taler om, hvordan I fremover skal forholde jer til hinanden.

Jeg håber for dig, at du kommer godt videre. Uanset, om det bliver sammen med ham eller en anden på et senere tidspunkt.

Mange hilsner
Inge

Annoncer