Kære unge kvinde!
Jeg føler virkelig din smerte. Du ønsker noget andet og bedre for din kommende mand. Det vil jeg gerne rose dig for.
Samtidig må jeg fortælle dig, at der er en grund til, der findes så mange retningslinjer for pårørende til folk med lavt selvværd. Det kan nemlig ikke ændres udefra. Lige meget hvor meget ros eller positive erkendelser, der kommer udefra, så vil en person med lavt selvværd ikke rigtigt tage imod det. Der er dog ting, du kan gøre:
1. Tal opmuntrende til ham
Ja, jeg har lige sagt, at han ikke vil tage imod det, og det vil han nok heller ikke. Men du kan stille dig som modsvar til hans egen mening. Sig til ham, at du altså er dybt uenig, og fortæl ham, hvordan du ser ham.
2) Bed ham søge hjælp
Du skriver selv, at ord skaber virkelighed. Og jeg tror, det er på tide, du viser ham din virkelighed, og hvad du ser. I er på vej ind i ægteskab, og min erfaring er, at det lave selvværd vil give jer problemer. Ikke uoverskuelige problemer eller noget, du skal være bange for. Men som mand og kone er I nødt til at tage jeres egne udfordringer på jer og arbejde med dem selv.
Det dårlige selvværd vil gøre, at han har lyst til at gemme nogle sider af sig selv for dig af frygt for at blive afvist. Prøv måske at vise ham dit brev til os. Og svaret. Fortæl ham, at du har skrevet til os, fordi du elsker ham og ønsker at gøre dit til, at han har det godt. Snak med ham om, at du bliver ked af det og frustreret over, at han taler så grimt om den, du elsker højest.
Hvis I tænker, at I en dag vil have børn sammen, så er det vigtigt, at han gør op med sine dårlige tanker om sig selv. For vi kan ikke lære vores børn noget, vi ikke selv kan.
3) Vær ærlig
Jeg læser så meget kærlighed til ham i dit brev. Så mange tanker. Det vigtigste her er, at du deler de tanker med ham. Du kan ikke ændre hans selvværd. Du kan bede ham stole på, at du er ærlig, når du fortæller ham, hvordan du ser ham. Men det kræver også, at du er ærlig om, hvor svært du synes det er, og at det fylder meget for dig. Han har brug for din ærlighed for at se, at det ikke bare er sådan han er, eller at det er en statisk følelse, som ikke kan ændres.
Hvis han ikke kan huske, hvornår han sidst var glad for sig selv, så er de negative tanker nok noget, han oplever som virkelighed. Her kan du rent faktisk gøre noget. Du kan tale imod det. Du kan vise ham, at du ser en helt anden virkelighed, og at du ikke vil tage hans “virkelighed” for gode varer. Nogle gange er den bedste hjælp, vi kan give vores elskede, at vi viser dem deres problemer. Hvor svært det end er.
Måske vil det være nemmere for ham at skulle tale med nogen om det sammen med dig. Måske har han mere brug for at gøre det alene.
Måske kan I til en begyndelse sammen læse og tale om artiklen Når fortiden gør ondt.
Tal med ham og vær ærlig. I kærlighed.
Kærlig hilsen
Krista
