Kære K
Det er nok et par uger siden, du skrev til os, så jeg ved ikke, hvordan din situation er netop nu. Måske har du og din kæreste fundet sammen igen? Måske forsøger I at finde vej som venner? Uanset hvad er din (eks)kæreste stadig ramt af sorg og chok, og du formentlig fortsat forvirret og fyldt af tanker. Jeg håber, mit svar kan blive hjælpsomt midt i det.
Chok og sorg
Når et dødsfald er uventet som ved denne ulykke, tager det lang tid, før krop og sind accepterer den nye virkelighed. Reaktionerne på sorg (og chok) kan være meget forskellige. Der kan være følelser som afmagt, desperation, uvirkelighedsfølelse, vrede og angst. Sorgen kan også give sig udtryk i tankemylder, manglende koncentration og andre kognitive symptomer, ligesom kroppen kan reagere med søvnforstyrrelser, appetit-ændringer, smerter. Den, der har mistet, kan også handle meget anderledes end sædvanligt – blive overaktiv og rastløs eller helt apatisk og passiv.
Når hun bliver ramt af et chok og en sorgreaktion er det klart, du bliver forvirret og får et mylder af tanker. Du bliver også ramt!
Her kan du læse lidt mere om normale reaktioner: Min far eller mor er død – Det Nationale Sorgcenter.
Din kæreste sender dobbelte budskaber
Din kæreste slår op med dig OG beder dig blive og sove hos hende. Hun slår op, fordi det ikke skal gå ud over dig, at hun har mistet og har det svært. Samtidig siger hun, at hun ikke kan overskue at forholde sig til dig. Det er, som om hun vil gøre det for både sin egen og din skyld.
Som du kan se af min korte beskrivelse og læse mere om i linket er reaktionerne på tab – sorgens udtryk – meget forskellige fra person til person. Og de fleste, der har mistet, oplever, at deres tilstand svinger fra time til time og fra dag til dag.
En ting er sikkert: Når man er så akut ramt af chok og sorg som din (eks)kæreste var en uge efter at have mistet sin far, er det hverken muligt at tænke logisk eller handle strategisk. Tanker, følelser og handlinger er vældig kaotiske og omskiftelige i lang tid efter tabet. Du må derfor heller ikke forvente af hende, at hun skal være som før eller skal kunne gøre rede for en bestemt logik i sine handlinger, tanker og følelser.
Jeg forestiller mig, det er svært at være venner, når du ønsker at være kærester. Du skriver, du ønsker at fortsætte som venner, fordi du gerne vil være der for hende. Det lyder kærligt og stort af dig – men jeg tænker, det kommer med en pris, fordi det bliver hårdt for dig. Svært at navigere i måske. Kan du tale med nogen om det undervejs? En god ven, forælder eller lærer eller …?
Højskolen – fremtiden
Du skriver, du ikke ved, om du kan nyde dit kommende højskoleophold. Tjaa. Det kan du måske ikke. Vi er ikke herre over vores følelser. Det, du kan bestemme over, er dine handlinger. Vælger du at tage på højskole? Vælger du at have noget af din opmærksomhed der? Fx ved at lade telefonen blive på værelset og (prøve at) koncentrere dig om undervisning og samvær med dine kammerater? Så kan du jo stadig skrive/ringe til din (eks)kæreste så lidt eller så meget, som I til den tid aftaler, at I begge er ok med.
Fremtiden er altid ukendt. Det er et vilkår for alle mennesker. Derfor kan hverken du eller andre vide, hvor godt eller spændende dit højskoleophold bliver. Du og din (eks)kæreste har netop erfaret, at ingen kender dagen i morgen. Ulykke og død kan ramme pludseligt. Det kæresteforhold, du netop var begyndt at finde hverdag og tryghed i, blev rystet. Måske længes du midt i det hele efter rutine og forudsigelighed, og skridtet ud af rutinerne og ind på højskolen kan virke uoverskueligt.
Måske kan det være en hjælp for dig at tænke over, om det at tage afsted passer med de værdier, du gerne vil leve efter – de mål, du gerne vil nå. Det kan hjælpe dig til at fokusere på, at du træffer et valg og handler, uanset hvad dine følelser siger.
Godt du beder om hjælp
Din (eks)kæreste har det sikkert forfærdeligt svært lige nu. Med tiden vil smerten og sorgen blive mindre og lettere at leve med. Der kan gå lang tid. Mange måneder, måske et år, før hun igen synes, at hverdagen er til at håndtere. Sorgen og savnet vil stadig være der til den tid, men det vil være lettere at leve med. I al den tid får du også brug for nogen at tale med, hvis I fortsat skal være venner. Du kan sikkert finde hjælp på Sorglinjen.
Afhængigt af, hvor I bor, kan det også være, at din kæreste kan finde hjælp via sorgcenteret. Fx er der en vejviser, hvor hun kan finde en samtalegruppe særligt for unge, der har mistet en forælder.
Jeg ønsker dig gode mennesker at støtte dig til i denne kaotiske tid.
Venlig hilsen
Ida Rom
