Kære L
Tak for dit brev. Jeg tror, der sidder flere andre med sådanne refleksioner, særligt i overgangen til noget nyt, som voksenlivet jo er – også selvom de ikke giver udtryk for det, som du sejt og frimodigt gør. Så godt, at du deler dine tanker ærligt!
Når jeg læser din henvendelse, forstår jeg den sådan: Du er lige blevet 18 år, myndig og dit nye ansvar bevidst – og har svært ved at genkende dig selv i dette voksenrelaterede univers. Du har faktisk slet ikke lyst til at genkende dig i det. Du har lyst til at forblive barn/ung og stoppe tiden for en stund. Det hele opleves som en alderskrise.
Jeg har ikke et endegyldigt svar på dine spørgsmål og refleksioner, men jeg vil forsøge at give dig nogle inputs, som forhåbentlig kan hjælpe dig til en mere rolig opstart på din tilværelse som “ægte voksen”.
Tillad dig selv at være nybegynder
Du skriver, at du netop er blevet 18 år. Og ja, der følger mange forventninger, opgaver og nye ansvarsområder med på godt og ondt. Men det er ikke forventeligt, at du kan det hele med det samme. Alt nyt kræver oplæring og tid – også voksenlivet. Og det er helt okay, at det tager tid. Tillad dig selv at være i den proces.
I løbet af processen kan du tale med dine venner om, hvordan du har det. Prøv i snakken at bruge din energi på at lade dig oplære i det nye og spændende, som nogle af dine kammerater drages af. Hvad glæder de sig til – og hvorfor? Hvad er de nervøse over – og hvorfor? Hvordan har de forberedt sig? I behøver ikke være lige langt i processen, men lad dig inspirere og find din vej i alt det nye. I dit eget tempo.
Spørg også dine forældre eller andre ældre venner, hvordan de greb det hele an, da de blev voksne. Hvad lærte de i de første myndige år? Hvad var svært/let? Hvornår kendte de deres fremtidsplaner? Har de været i tvivl om noget og haft alderskriser? Træk gerne på erfaringen fra andre voksne i din proces på at blive en.
Tal også med dine forældre om, hvornår de tænker, at du SKAL være flyttet hjemmefra. På den måde får du afløb for dine tanker, frustrationer og følelser – og måske et grønt lys for, at det er okay, du er nybegynder lidt endnu. Tillad dig selv at være nybegynder og “fald tilbage” i at være barn. Vi har alle brug for omsorg, opmærksomhed, anerkendelse og støtte, også selvom vi har krydset den gyldne grænse ved de 18 år.
Stop op og gør noget godt
For ikke at lade stressen og alderskrisen overtage din hverdagsglæde, er det vigtigt, at du finder tilbage til, hvad der giver dig energi og gør dig glad. Er det kreative sysler? Musik? En lang gåtur? Vintergække-plukning? Spilleaftner med vennerne? Småkagebagning med din søster? Find ud af, hvad du nyder, og dyrk det! Sæt god tid af til at være dig. Hav måske en dag i ugen, der er sat af til bare at gøre gode ting for dig selv. Stop op og mærk dig selv midt i alt det nye.
Hvis det er svært at få stoppet op og finde det gode, kan jeg anbefale dig at føre positiv dagbog: Nedskriv hver aften dagens tre bedste oplevelser. På den måde får du efter to-tre uger et overblik over, hvad der gør dig glad – og at der er en masse ting, der glæder dig. Også selvom det er vandpytter, varm kakao eller en god snak med en veninde. Det er det gode, der tæller og skal have værdi, uanset om du er 18, 30 eller 47.
Du vil nok få flere alderskriser
Det er (desværre) nok ikke sidste gang, at du oplever, tiden flyver fra dig. Derfor har jeg også stor respekt for, at du tager dig selv alvorligt, selvom det kan føles “gammelt” at have en alderskrise, og efterspørger redskaber til at lære at stoppe op og være tilstede i nuet. Det er noget, som vi alle kan lære af – ung som gammel.
Dine tanker og nye erfaringer er redskaber, som du kan bruge flere gange i dit liv fremover, når du (igen) tænker: “Stop tiden!”. Derfor er det netop så vigtigt, at du starter din karriere som voksen med at lære at være! Derfor er det virkelig sejt, at du tager din alderskrise alvorligt – dét skal du huske at fortsætte med, for at du kan få ændret på tingene, så du bliver ved med at være glad for din hverdag. Også når du rammer de 25, 30, 40, 50, …!
Jeg håber, du kan bruge mine input. Ellers skriver du bare igen.
Jeg vil slutte af med at sige dig tak for at være en påmindelse til mig om, at jeg også skal huske at nyde min tilværelse midt i hverdagens travlhed og herlighed. Tak!
De bedste hilsner
Anna
