Kære pige på 14 år
Du har et ønske
Jeg lægger mærke til, du har et ønske, som du ikke får opfyldt. Jo, det handler nok om dine forhadte briller, men der er mere på spil, tror jeg. Jeg tænker, det mest af alt handler om, hvordan du kan blive forstået og set, som den person du er. Dit udseende betyder rigtig meget lige nu, og det forstår jeg. Og det med selvværdet har du læst om og kender alle svarene, og det bliver bla bla bla for dig.
Respekt for dig selv
Respekten for dig selv, sådan som du er – hvad med den – hvordan har den det? Du føler dig virkelig flot – uden briller – skriver du. Så tænker jeg, det er godt, det ikke er brillerne, der bærer dit sande udseende, når du er så ked af dem, og du synes, du kommer til at se grim ud med dem på.
Du fortæller, du har haft “den såkaldte snak” med dine forældre om kontaktlinser, men at det er “NO-GO”, selvom de kender dit brændende ønske. Måske mangler dine forældre at se dig, som den person du er: En pige som er ved at blive voksen, og som derfor naturligt har sin egen mening og egne ønsker for eget udseende og liv. Det kan være vanskeligt at være i og kan give nogle skrammer i kontakten mellem dig og dine forældre.
Giv ikke op
Jeg tænker, det er vigtigt, du ikke opgiver, men du må fortsætte med at tale om, hvad du tænker og føler; hvad det gør ved dig – både med brillerne – og at blive set, som den du er nu. At du ikke er for lille! At det ikke er besværligt med kontaktlinser, når du er ansvarlig og har forståelse for de krav, det stiller til hygiejne og grundighed osv. Hvis du har mulighed for selv at arbejde eller optjene penge til det, kunne det måske være en mulighed.
Det med makeup – og brug eller ikke brug af mascara – giver åbenbart også uenighed. Men man kan altså godt bruge både mascara og briller samtidigt – det er der rigtig mange, der gør.
Bliv ved at tale – måske også med en anden voksen
Du skriver, dine forældre er ret hårde og ikke til at rokke. Mit ønske for dig er, at du ikke giver op, men bliver ved at fortælle, hvordan du har det, og at det er et problem for dig, som du gerne vil have, de lytter til og hjælper dig med at finde en løsning på.
Hvis du ikke kan tale med dine forældre om det – fordi du bliver afvist, når du forsøger – håber jeg, du kan finde en anden voksen person, som du har tillid til, og kan få talt meget mere om det og få hjælp til at finde en fornuftig løsning på dine vanskeligheder. Jeg tror, brillerne bliver et symptom på noget, som er svært for dig, og at du har brug for en tillidsfuld voksen at tale med.
Måske kan du få noget ud af at læse artiklen Barn eller voksen.
Det er også en mulighed, at du viser dit spørgsmål og mit svar til dine forældre, så de kan se, det er noget, der virkelig fylder meget for dig.
Lad dig ikke trække ned i livet af et par briller – husk at du er smuk, og at livet ligger lige foran dig. Jeg ønsker dig alt godt i dit fortsatte arbejde med at få drømme til at gå i opfyldelse.
Kærlig hilsen
Else Ø. Andersen