Kære pige
Tak for dit spørgsmål, som jeg vil forsøge at besvare bedst muligt. Først vil jeg dog anerkende din lyst til at handle anderledes, end du hidtil har gjort i forholdet til din ekskæreste.
Ud fra det du skriver, tænker jeg, at I begge er glade for hinanden og ville ønske, alt kunne blive godt igen. Derfor tænker jeg, det må være målet, at I finder sammen igen.
Det vigtigste kompromis
Jeg tror, der har sneget sig et forkert fokus ind i vores samfund og dermed også i vores forhold: Kun ved hele tiden at få sin ret er man autentisk over for sig selv. Måske du ser, hvor jeg vil hen? Du ønsker at hjælpe din ekskæreste uden at gå på kompromis med dig selv. Men i et parforhold vil der være tusindvis af kompromiser. Et af de vigtigste i mine øjne er at give slip på ønsket om at ændre den anden.
I jeres tilfælde betyder det, at du må nå til erkendelse af, at du ikke kan hjælpe din ekskæreste ud af hans vrede. Hans vrede er hans eget problem. Det er ikke det samme, som at jeg retfærdiggør hans vrede; jeg konkluderer blot, at det er kun din egen ageren i forhold til ham, som du kan ændre.
Dit ansvar
Du skal derfor nøjes med at tage ansvar for din del: Din jalousi i forhold til din ekskærestes ekskæreste; den vrede der fik dig til at gå, de vrede ord du har sagt, det mindreværd der kommer op i dig, når de har kontakt osv.
Jeg beder dig fokusere på dit eget ansvar, fordi vi ofte bebrejder andre vores udfordringer. Forstå mig ret – der kan være mange grunde til, at du reagerer med jalousi og følelse af mindreværd. Måske kan du ikke selv deale med det og se bagom, hvornår det aktiveres. Hvis det er sådan, kan du tage ansvar for det ved at kontakte en professionel samtalepartner og finde ud af, hvorfor du reagerer, som du gør.
Det samme gælder for din ekskæreste; han ved ikke, hvorfor hans vrede er så voldsom, og hvorfor han ikke kan (eller vil) tøjle det, eller hvorfor vreden har hobet sig op. Måske kan du også foreslå ham at tale med en professionel?
Forelsket i din modsætning
Jeg tror ikke så meget på en objektiv sandhed om relationer, følelser m.m. Vi tolker oftest verden ud fra vores egen virkelighed. Som mennesker er vi forskellige, og som kristen tror jeg, vi er skabt forskelligt.
Det lyder for mig, som om jeres temperamenter er meget forskellige, og som de fleste andre har I forelsket jer i jeres modsætning. Det betyder så også, at man pludselig skal lære et andet sprog. Men blot fordi sproget er forskelligt, er det ene sprog jo ikke bedre end det andet.
Konflikter
Parforhold er måske det bedste sted overhovedet at træne konflikthåndtering. Hvis man lykkes i den kunst, er der håb om et godt og langtidsholdbart forhold, hvor begge tager sig den plads, der er deres.
Hvis I finder nogle måder at møde hinanden nysgerrigt og ufordømmende også i jeres konflikter, har I et rigtig godt udgangspunkt. Der kommer mange både op- og nedture i et langt parforhold, og at vide at man kan være dybt uenige og alligevel elske hinanden, er en kæmpe gave. Måske kan du/I få noget ud af at læse vores artikel Konflikter i parforholdet.
Han valgte dig
Nu kender jeg ikke alle detaljer i din ekskærestes og hans ekskærestes kontakt, men jeg læser det, du skriver, som noget ret uskyldigt. Du skriver, at de har været sammen et par år, og selvfølgelig har det skabt bånd.
Jeg synes, det taler til din ekskærestes ære, at han ikke ønsker at bryde kontakten, når det har værdi for hende. For mig lyder det til, at han er en samvittighedsfuld mand, der holder ord, og som tør sætte grænser respektfuldt. Han valgte dig og ikke hende – sikke en gave.
Altid allerede elsket
At være kendt og elsket af et andet menneske på trods af fejl og mangler er et stort privilegium. Når man modtager det, er det godt at passe på.
Jeg ved ikke, om du kender Gud, men i Bibelen er et sted, som jeg ofte vender tilbage til, når jeg finder det svært at give slip på min vrede, min egen ret osv. Der står: “Vi elsker, fordi Gud elskede os først.” Når vi finder det svært at elske andre, må vi have lov at tanke op hos Gud.
Med håbet om alt det bedste til dig – må din vej gå dig i møde.
Kærlig hilsen
Dorthe