Kære pige
Tak for dit spørgsmål. Det er rigtig godt, du spørger, når du undrer dig over noget ved din egen krop.
Kønslæber
Jeg er ret sikker på, at den klump, du beskriver, er de indre kønslæber. De er meget bløde og kan føles som en fedtklump. Forholdsvis mange piger har indre kønslæber, der hænger ud forneden. Det er fuldstændig normalt!
De ydre kønslæber er mere "faste", og det er dem, der kommer hår på.
Du fortæller om en episode, hvor du som 8-årig faldt og slog dig. Det er ikke derfor, kønslæberne hænger udenfor de ydre. Det er bare en del af din krops naturlige udvikling.
Måske kan du få noget ud af at læse svar til andre, der også spekulerer på det med kønslæberne:
Mine kønslæber hænger en del – kan jeg få dem opereret?
Er det normalt at have en stor flap mellem benene?
Jeg håber, du kan bruge mit svar. Ellers skriver du bare igen.
Mvh Karen