Hun svarer ikke - skal jeg spørge igen?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er 14 år og er forelsket i en pige, som jeg har været venner med i 9 år nu, og jeg har spurgt, om vi skal være kærester, men jeg har ikke rigtigt fået svar. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg evt. spørge igen?

Anonym dreng, 14 år

SVAR:

Hej

Det kan være, at hun har misforstået dit spørgsmål. Måske har hun ikke hørt eller opfattet, hvad du rent faktisk har spurgt hende om. Måske har hun brug for tid til at tænke sig om, fordi hun er usikker på, hvad hun rent faktisk føler og tænker om dig.

Få en afklaring

Uanset hvad er det altid en god ide at snakke med hinanden om det. Ikke over facebook, sms eller noget, men face to face.

Jeg tror, det vil være en god ide, at du får snakket med hende om dine følelser for hende. Du kan også se tiden lidt an og fornemme, hvordan hendes følelser for dig måtte udvikle sig. Det vil sikkert påvirke jeres venskab, når der opstår kærlige følelser imellem jer. Det kan godt udfordre et venskab, fordi man ikke er så afslappet overfor hinanden.

Ven eller kæreste?

Hvis du mener, at hun helt sikkert har hørt dit spørgsmål, så synes jeg, du skal spørge til hende. Spørg hvad hun tænker og sæt ord på, hvorfor du er vild med hende. Held og lykke. Det er ikke altid let og ukompliceret, så forvent at det kan blive udfordrende.

Måske kunne du have glæde af at læse disse artikler:
Kærestepotentiale… eller en god ven?
"Plusser" ved at vente med at få en kæreste

Venlig hilsen
Asbjørn Overby

Annoncer