Forelsket i pige som har en kæreste - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hey, jeg er en dreng på 12 år, der godt kan lide en pige, og jeg tror også, hun kan lide mig, fordi vi snakker sammen og sådan ovre i skolen. Og i hjemkundskab så jeg, hvordan hun kiggede på mig, som piger nu gør (sådan et kærlighedsblik), men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til hende.

Vil nemlig gerne komme sammen med hende, men hun HAR allerede en kæreste (så jeg på facebook), men jeg tror ikke, det er noget rigtig noget, ellers havde hun nok ikke kigget sådan.

Hjælp

Nothing Speciel, 12 år

SVAR:

Kære unge fyr

Naturligt at være opmærksom på pigerne og omvendt

Det er nu ganske godt at holde øjne og øre åbne, så er der ikke så meget, der går "din næse forbi". Du er ved at bevæge dig ind i teenagetiden, og der er der noget, der tyder på, at man er særlig obs på evt signaler fra andre! Fint nok.

Lær hende at kende som ven

Efter din beskrivelse af situationen, vil jeg alligevel tillade mig at sige, at der nok skal bygges mere på, inden du bør forberede dig til kamp om pigen. Du skriver selv, at du tror, hun har en kæreste, men ikke noget rigtig noget? Hvordan er du istand til at vudere, hvad der er rigtig eller forkert for hende? Det kan jo være et ganske nyt kæresteforhold, hun er i? Jeg ved ikke, hvad du ved, men vær alligevel varsom med at dømme i det. Det, at du synes, hun kiggede sådan "som piger gør", kan jo også være fordi, hun er faldet i staver, og rent faktisk tænker på en anden, selvom det er dig, hun kigger på. Det kan selvfølgelig også være, at hun i tankerne står og laver en sammenligningsmodel, og til hvis fordel den falder ud, kan du af gode grunde ikke vide.

Giv tid

Mit bedste råd skal være: hav tålmodighed, læs de artikler og svar, jeg henviser til, og så vent og se. Og ellers nyd samværet som venner med hinanden i timer og fritid.
Pigevenner og drengevenner
Gode venner
Kan han lide mig og hvordan tager jeg mig sammen?
Hvordan takler vi på 11-12 år de store følelser?

Hilsen Jytte Haven Nørgård

Annoncer