Kære anonym
Ja, det lyder unægtelig både hårdt og trættende, det du/I er blevet fanget i.
Problemstillingen
Jeg forstår, du og din kæreste har boet sammen hos dine forældre de sidste fire måneder, fordi din kæreste havde problemer med sin mor. Dermed er I – som jeg forstår det – flyttet sammen mere af nød end af en beslutning om at ville bo sammen.
Du fortæller, at I elsker hinanden, og at I har været kærester i 15 måneder, men nu er I blevet låst fast i en tilstand, som har udviklet sig til uforståelige, daglige skænderier. Jeg forstår på det, du fortæller, at I måske har mistet overblikket over fremtiden, og det bekymrer dig. Du er i tvivl, om I er havnet i “en falsk vane-kærlighed”, og du vil gerne vide, om det er normalt at havne der, hvor du har svært ved både at mærke dine egne følelser og forstå, hvad der er på spil.
Fanget!
Jeg tror, du mangler mulighed for at se jeres forhold lidt på afstand. Det kan du ikke komme til, fordi I er så tætte. I bor under samme tag, gør ikke noget hver for sig, ser ikke vennerne, er måske bundet i nogle roller om offer og hjælper. Og jeg gætter på, at I slider på hinanden, fordi I ikke har ro til at tænke en selvstændig tanke. Jeg ved ikke, om du/I går i skole eller på arbejde, eller hvordan jeres hverdag ser ud. Måske er der også uløste problemer med din kæreste og hans mor, som er fulgt med ind under jeres fælles tag? Måske har du overtaget den rolle, din kærestes mor tidligere havde, inden han flyttede ind hos dig? Og du vil ikke af med ham, for I elsker hinanden, og hvor skal han også flytte hen? Og hvordan kan I få en tænkepause i forholdet, når I bor sammen?
Måske kan dine forældre hjælpe
Hvordan er forholdet til dine forældre? Kan du tale med dem om den situation, du er havnet i? Jeg tænker, de nok ikke kan undgå at høre jeres daglige skænderier. Og måske kan de være en hjælp i forhold til at finde en praktisk løsning. Jeg tænker, du har brug for afstand i en tid, så enten må din kæreste finde et andet sted at bo – eller også må du – til du igen kan mærke dig selv og ikke bliver opslugt af de følelser, der fører til jeres uforståelige skænderier, og du mister dig selv og din personlighed.
Hvad har værdi for dig?
Jeg tænker, det er rigtig vigtigt, at du finder ud af, hvad der har værdi for dig: Hvilke venner vil du ikke miste? Hvad gør dig glad? Hvilke personlige interesser har du? Hvad er dine drømme og håb for fremtiden? Det kræver tid, hvor du ikke hele tiden overvældes af andres følelser – måske fordi du er så god til at redde og hjælpe og tænker mere på andres liv end på dit eget?
Få hjælp fra voksne
Måske tænker du, jeg opfordrer dig til noget vældig egoistisk – jeg tror desværre bare, det er nødvendigt, for at du kan komme ud af det, du nu er fanget i. Jeg tænker, din kæreste måske kan komme i betragtning til en akut bolig, hvis han henvender sig til en socialrådgiver i kommunen – og måske kan han også få hjælp til de udfordringer, han har i forhold til sin mor. Under alle omstændigheder tænker jeg, at du/I har brug for at tale med et modent voksent menneske, der kan rådgive jer – og jeg tror kun, mine kommentarer kan bruges til at reflektere videre over den tilstand, du så fint beskriver i brevet her til AdamogEva.dk. Måske kan du vise mit svar til din kæreste, så I sammen kan finde ud af, hvordan I vil ændre på jeres situation.
Husk: Andre mennesker er vigtige – du er også vigtig!
De bedste ønsker for dig i det nye år, om at du må finde vej i de udfordringer, du står midt i, og med de kærligste hilsner
Else Ø. Andersen