Hej dreng
Godt, du skriver og reflekterer over, hvordan de ting du gør påvirker dig. Og det vil jeg gerne først sige, er det vigtigste: Du skal forholde dig til, hvordan det du udsætter dig selv for påvirker dig. Om noget er porno eller ej er underordnet i forhold til, om det gør dig til et mere helt og taknemmeligt menneske i din seksualitet og i relationen til andre mennesker og til Gud.
Når det så er sagt, er det selvfølgelig rart at have styr på sine begreber. Så hvad er porno i det hele taget?
Porno er …
Pornografi og porno kan groft defineres som alt det i medier (tekst, film og musik), som produceres og forbruges med den hensigt – eller effekt – at tænde dem, som benytter sig af det. Derudover kan man så diskutere forskellige grader af pornografi. Fx hardcore porno, hvor den seksuelle akt er meget ekspressiv med tydelige billeder af kønsdele og samleje, og softcore hvor sex ikke behøver at vises direkte, men man fx blot viser letpåklædte mennesker. Det kan så føre til en længere diskussion, om vi bør opfatte reklamer for undertøj som pornografiske, men her vil jeg sige, at det virkelig kan komme an på, hvordan øjnene der ser bruger det.
Det som er porno for dig, er ikke nødvendigvis porno for din ven eller veninde, igen fordi porno handler om både din eller producentens intention, de effekter mediet har på dig og din måde at bruge det på.
Fortællinger om fetich kan være porno
Så i forhold til dit specifikke spørgsmål om de forskellige historier om infantilisme kan være porno: Det kommer an på, hvad dem der har skrevet det har tænkt, og det kommer an på, hvordan du bruger det, og hvilken effekt det har på dig.
Hvis de mennesker, der skriver “vilde historier” på nettet om deres fetich, gør det for at skabe en seksuel tænding i læseren, så vil jeg klart kalde det porno.
Hvis du selv mere eller mindre ubevidst læser de her beretninger for at blive pirret, så vil jeg også kalde det porno.
Men husk: Hvis beretningerne derimod er skrevet for at være venligt oplysende, og du ikke læser dem for at blive tændt, men du alligevel bliver seksuelt ophidset, så skal du gøre op med dig selv, om det overhovedet er værd at læse dem. Er det en god ophidselse? Eller bliver du bare forvirret, ensom eller trist af den?
Ja, faktisk ville et rigtig godt spørgsmål være: Hvorfor læser jeg overhovedet de her beretninger?
Nogle ting at overveje
Du skriver, at du forsøger på internettet at finde folk, der har det på samme måde som dig. Jeg ved ikke præcis, hvad det er et udtryk for; altså hvorfor du gør det. Og det kan være, jeg overfortolker det, og at det næste, jeg skriver, er fuldstændig overflødigt for dig, men jeg vil råde dig til at spørge dig selv om følgende:
Hvorfor er det et behov for mig at finde folk, der deler min fetich? For mig at se ligner det, at du søger fællesskab og nogle, der kan nikke genkendende til dine erfaringer. Og det er meget naturligt, selvom man skal være forsigtig med, hvem man pludselig ender i selskab med. Det lader det også til, at du forholder dig kritisk til – rigtig godt! Men måske er den her søgen efter folk, der kan dele din erfaring, lige så meget et udtryk for ensomhed. Igen, jeg ved det ikke, for jeg kender ikke din situation, men tror alligevel det er et godt spørgsmål at stille sig selv.
Er jeg ensom? Og hvis jeg er, hvor kunne jeg så få tilfredsstillet mit behov for samvær? Har du overvejet, om der er nogle mennesker i dit virkelige liv, som du kunne have tillid til og åbne op for om din fetich, og som ville kunne hjælpe dig med at snakke det alt sammen igennem? Eller bare nogle, du generelt kunne snakke om sex og det at være i puberteten med?
Er jeg ensom på grund af min fetich? Nogle mennesker starter med at bruge fx porno eller alternative fællesskaber på nettet som en kur imod ensomhed. Men kuren kan pludselig blive en del af problemet. At man bruger for meget tid på pornografien og de underligt fjerne online-relationer kan pludselig gøre ensomhedsfølelsen så meget stærkere, når den rammer.
Eller har jeg fået en fetich, fordi jeg startede med at være ensom og endte med at bruge for meget tid på internettet? Hvad er fortællingen bag din fetich? Ved du, hvordan den opstod, og kan du formulere det tydeligt for dig selv? At forstå den fulde historie bag noget ved sig selv kan ofte hjælpe en med at finde en løsning, hvis man har et problem.
Hvad har jeg virkelig brug for? Jeg får det vist til at lyde rigtig meget, som om du er en ensom fyr på 14. Men jeg kender dig jo ikke. Måske er du bare en ung teenager med rigeligt hormoner i kroppen, som nemt bliver pirret af det anderledes (hvilket er meget normalt), og så har du egentlig bare brug for at løbe en lang tur og mærke din krop på en anderledes måde … Som sagt, jeg kender dig ikke. Men jeg ved fra egen og andre kristnes erfaring, at man ofte stirrer sig blind på “porno” eller andre seksuelle problemer, så man ikke indser, at ens egentlige problem hele tiden var noget andet, og at det seksuelle bare var et biprodukt.
Kunne jeg forestille mig, at jeg vokser ud af min fetich? Det sidste spørgsmål er i tilfælde af, at du er lidt panisk om alt det her. Det kan jeg huske, at jeg selv var om onani. Tag det med ro. Måske er det her noget, du vokser fra. Måske er det ikke. Og selv hvis det ikke er, så betyder det ikke, at du ikke kan være et sundt og elsket menneske, der elsker andre omkring dig og er dybt elsket af Gud. Vi har alle vores særheder. Men lad ikke din særhed blive så stor i dit eget hoved, at den får lov til at definere, hvem du er. Du er dig med alt, hvad det indebærer. Du er ikke din fetich.
Jeg håber, det her var et godt svar på, om det, du læser om din fetich, er eller kan være porno. Ellers skriv endelig igen.
Du kan også læse et par andre svar fra AdamogEva.dk, der måske er relevante for dit spørgsmål:
Er tegneserieporno også porno?
Er det en synd at læse erotik i forbindelse med onani?
Du skal også vide, at hvis du søger på “fetich” på AdamogEva.dk, dukker der nogle spørgsmål og svar op om feticher. De varierer meget i karakter, men måske er der noget, du kan få noget ud af at læse.
Jeg håber også, at det ekstra jeg har skrevet kan bruges, og at du ikke oplever, jeg forsøger at gøre mig klog på præcis, hvordan du har det. Ellers, som altid, så skriv blot igen.
Kh Kristoffer
