Kære A
Jeg tror bestemt, din menstruation er slut, og at det, du oplever, er pletblødninger, fordi du netop er startet på p-piller.
Pletblødninger
Pletblødning er en almindelig bivirkning ved opstart af p-piller, men hvis det ikke er stoppet tre måneder efter, du er begyndt med p-pillerne, synes jeg, du skal tale med din læge. Måske har du allerede en tid til kontrol på det tidspunkt?
Hvis pletblødningerne fortsat generer dig efter tre måneder, må du sammen med din læge overveje, om du skal skifte til et andet mærke af p-piller.
Prøv også at læse denne artikel: Info om p-piller.
Jeg vil til sidst anbefale, at du stopper med at tjekke med en vatpind, da det kan irritere dine slimhinder i skeden og måske give lidt blødning.
Jeg håber, at dette svar hjælper dig videre; ellers er du velkommen til at skrive tilbage til os.
Kærlig hilsen
Else