Kære forvirrede
Det du beskriver er sådan set meget naturligt.
Når man går fra hinanden efter så lang tid, så tror jeg, de fleste også tænker på alt det gode, man havde sammen. Så bliver man måske lidt ked af at tænke på alle de gode stunder, og man drømmer tilbage på disse.
Giv dig selv tid
Du skal give dig selv tid til at sørge. Der tager lidt tid at komme til sig selv igen. Bare den tid, man nu skal til at tilbringe selv – gør, at man kan blive bange for, om det er det rigtige, man har gjort.
Det er derfor meget naturligt, at du får lyst til at komme tilbage, og give forholdet en ekstra chance.
Hvad risikerer du?
Som du selv skriver, så risikerer du, at du får et afslag og dermed kan komme til at føle dig endnu mere forladt. Men modsat, hvis du ikke forsøger, så kan du gå her og tænke og gruble i dagevis.
Jeg synes, dit valg må handle om, hvorvidt du vil gå og gruble, eller om du vil have det afklaret nu og her.
Hvis du ikke vil tage afslaget, ja så skal du jo ikke gøre noget. Modsat, hvis du vil videre i disse overvejelser, så kan du jo skrive et brev til hende, som du selv foreslår.
I så fald vil Jeg råde dig til, at lægge op til en samtale om, hvordan I vil kunne få et bedre forhold. I vil sikkert let kunne komme ind i de samme magtkampe og skænderier, som I har været i før. Så et evt. nyt forhold skal jo også helst være et forhold, hvor I behandler hinanden bedre.
Held og lykke med dine overvejelser
Venlig Hilsen
Steen Kruse
