Kære triste pige
Du er kommet ind i en negativ spiral
Det lyder til, at din oplevelse af, at der ikke lige nu er brug for dig på arbejdsmarkedet, har sat en tankerække i gang hos dig, så du føler dig fanget i en nedadgående negativ spiral.
Og det lyder ikke rart at gå fra at være glad og positiv til ofte at være nede og utilfreds og tænke, at andre vil dig det dårligt.
Det er godt, du er opmærksom på, at det måske mere er dit tankemønster, der driller dig, end det er virkeligheden. For tanker er ikke virkeligheden. Og du spørger efter nogle råd til, hvad du kan gøre i din situation.
Hold fast i dig selv og det positive
Først vil jeg bede dig holde fast i dig selv. Det betyder at du – på trods af forvirring – holder fast ved nogle ting, du ved om dig selv. Du ved, at du er kvalificeret til at arbejde, og at du kan noget, der er brug for. Hold fast i det, selv om du søger job og ikke lige får noget arbejde – det har intet med dig at gøre – sådan er arbejdsmarkedet lige nu, og rigtig mange oplever det samme som du.
Så viser du også, at der er noget, som særligt har værdi for dig – noget, du ønsker dig i livet. Du skriver, at du gerne vil finde en partner, som du kan have noget dybt og lykkeligt med, at du savner nærhed og det fysiske i at være tæt på et andet menneske – og at du er træt af useriøse flirts. Træt af det overfladiske. Det siger en hel masse om værdier, som er dine. Og du har nogle realistiske forventninger, for du skriver også: “Jeg har det fint som single og mener ikke, at jeg først bliver lykkelig, når der dukker en mand op.”
Alt det må du holde fast ved.
Frygten for ikke at være god nok
Og så er der frygten for ikke at være god nok – når du nu ikke får det arbejde, du søger. Måske er det et lavt selvværd, der driller dig, og jeg vil minde dig om, at det ikke er det, du gør, som er det vigtigste – det er den, du er – og det er godt nok!
Så er der frygten for, at alt du siger og gør er forkert eller pinligt, og du skriver, du har en idé om, at andre mennesker bare vil spænde ben for dig og holde dig udenfor. Og så frygten for at miste – endda for at miste det, du endnu ikke har fået.
Tanketyranni
Det, du oplever, vil jeg kalde “tanketyranni” – at frygten styrer dig. Måske kan det hjælpe dig at opdele tankerne i tre dele. Forestil dig tre huse:
- Hus 1: Den person, du er, det du kan, tror på, dine værdier, mål, drømme osv.
- Hus 2: Den, du synes, du burde være – det, du bebrejder dig selv, egne anklager mod dig selv osv.
- Hus 3: Den, du tror, andre synes, du burde være – burde tænke, burde gøre osv.
Det er vigtigt at være i det første hus det meste af tiden. Det er OK at “besøge” de andre huse – for derefter igen at gå hjem i det første hus.
Du må risikere noget
For at få det, du gerne vil have, må du risikere noget – vove noget. Du må ud af “komfortzonen” – ud over det sikre, det magelige, det kendte og trygge. Og her er risikoen for at miste. Sådan er kærligheden; der er ingen garantier. Men det er det hele værd. Du kan undgå en masse skuffelser ved at være tydelig og melde ud, sige hvad du mener og hvilke værdier, du har: “Jeg ønsker mand og børn, og er du ikke parat til det, skal du ikke bage mere på mig!” eller: “Jeg har brug for sikkerhed og tryghed – derfor vil jeg giftes – og det løfte betyder alt for mig!”
Find en fast struktur i hverdagen
Du skriver: “Tit undrer jeg mig over, hvad jeg egentlig er sat i verden for. Når jeg slet ikke ved, hvordan jeg skal være eller tænke. Jeg ved slet ikke, hvordan man lever normalt mere.”
Det lyder, som om du har brug for en fast struktur og faste rutiner for at have det godt. Selv om du ikke aktuelt har et job, vil jeg anbefale, at du dagligt har “et arbejde” i form af motion, god kost, kontakt med andre, laver noget, du har lyst til eller lærer noget nyt.
Idé-liste: venner, kursus, kreativitet, interesser, rejse, musik, selvhjælpsgruppe, læse, biblioteket, videreuddannelse, sport, svømning, skrive dagbog, male, tegne osv. Jeg kender ikke dine interesseområder – føj selv flere til.
Søg eventuelt mere hjælp
Hvis du ikke får det bedre snart – med eller uden arbejde – vil jeg anbefale dig at søge hjælp hos din læge, en terapeut eller psykolog. Du er også meget velkommen til igen at stille spørgsmål til os.
Kærlig hilsen
Else Ø. Andersen