Betød så meget - hvordan glemme ham?

Vis spørgsmål

Jeg føler mig lidt tabt. Man ville nok kalde mig forelsket. Desværre i en fyr, som ikke har mere tilovers for mig nu. Det startede ellers udmærket som en efterskoleflirt, der byggede sig selv op i løbet af et par måneder.

Jeg har hele tiden vidst, at det ikke ville føre til noget godt og at jeg nok ville ende som taberen i sidste ende. Flere gange har jeg også bedt mig selv om at droppe det, men jeg har ikke haft modet eller lysten, eller hvad der nu skal til. For det har jo været sjovt, og jeg troede egentlig, at jeg havde styr på mine følelser.

Han har nok hele året været ret så pigeglad, men jeg troede faktisk, at jeg betød lidt mere end det, det var i hvert fald hvad han gav udtryk for. Jeg tror bare, at jeg faldt for hans umiddelbare omsorg, for jeg er egentlig i en efterhånden længerevarende periode, hvor jeg har været ked af det uden at vide hvorfor. Det kunne bare glemmes lidt i hans selskab. Og langsomt er jeg vist bare faldet for ham.

Men en dag, efter han havde været væk i en uge på ferie, så var det vist bare slut. Al omsorg, opmærksomhed osv. var lidt forsvundet og jeg stod tilbage med en følelse af at være svigtet (igen - sket før i venskabssammenhæng. En af mine største frygter).

En måneds tid gik og jeg prøvede at finde ud af, hvad der mon var galt, indtil jeg egentlig bare bad ham ligeud om at sige, at det var forbi. Det var det så egentlig, og de sidste par måneder har jeg bare arbejdet med at finde mig selv i det. Nu er efterskole nærmest slut, og jeg slipper heldigvis for at se på ham til hverdag. Men jeg holder stadig utrolig meget af ham, og det gør ondt hver gang jeg ser ham med andre.

Jeg har lige slettet hans nr., facebook og alt hvad vi nu havde af beskeder, og det skal sikkert nok hjælpe at komme hjem. Men jeg har brug for hjælp, jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal komme over det, jeg føler egentlig at jeg spilder min tid på at tænke på det hele tiden. Han er ikke engang kristen, men vores kristne efterskole har haft god påvirkning på ham, næste år skal han dog på en anden, med ry for drukfester og dårlige bekendtskaber, og jeg kan ikke lade være med at frygte for ham og hvad han mon ender ud i. Han betyder jo stadig enormt meget. Jeg tror mest af alt, at jeg gerne bare ville glemme det hele, men hvordan gør jeg. Måske er der ikke noget umiddelbart svar, men andres meninger kan ofte belyse sagen anderledes :)

Pige, 16 år

SVAR:

Kære spørger!

Tak for dine tanker og fordi du deler det med mig! Du står bestemt ikke alene og jeg tror, der er mange, der kan kende de tanker og følelser, du går rundt med.

Efterskolelivet

Jeg tror, at efterskolelivet er et særligt sted også når det drejer sig om det at være i et forhold. Her er man meget intens sammen 24-7 og man kommer hurtig meget tæt ind på hinanden. Når du så bliver behandlet på den måde, som du beskriver her, så kan det intense liv på efterskolen være en større udfordring. Jeg tror, at det er vigtigt, at du husker på alt det gode, du har fra efterskoletiden. Alle de andre venskaber, du har fået og alle de oplevelser, du har. Det er gaver, som du kan tage med dig og hvor han ikke behøver at være en del af det.

Hvad vil du?

Nu er du kommet på den anden side af efterskolelivet. En ny tid begynder, hvor du ikke har en hverdag med ham. Jeg tror, det er fornuftigt, at du lægger ham ’bag dig’, så han ikke bliver ved med at fylde. Du skriver, at du alligevel er bekymret for, hvordan det skal gå ham, når han skal på en anden efterskole. Husk at du stadig kan bede for ham, at han må huske noget af det gode, han har fået med fra dette år.

Nu er det også vigtigt at se fremad, og måske har du lært noget om, hvem du er, og hvad du gerne vil. Tag de gode ting med fra efterskolen. Husk på at du har værdi, som du er!

Og hvad så nu? Hvordan kommer du videre? Afstanden til efterskolen – både tid og sted – gør at du kommer videre. Det fylder meget lige i begyndelsen og det kan virke voldsomt. Men efterhånden som tiden går, vil det fylde mindre, og det vil gøre mindre ondt. Du kan nok aldrig glemme det helt, men smerten vil blive mindre.

Du skriver selv, at der måske ikke er noget umiddelbart svar, men jeg håber at mine tanker alligevel kan hjælpe dig videre og du er altid velkommen til at skrive igen!

Prøv også at læse svar og artikler under temaet Kærestesorg her på siden. Der er flere gode råd at hente.

Med venlig hilsen
Jakob Søvndal (præst og tidl. efterskolelærer)

Annoncer