Kære spørger!
Tak for dine tanker og fordi du deler det med mig! Du står bestemt ikke alene og jeg tror, der er mange, der kan kende de tanker og følelser, du går rundt med.
Efterskolelivet
Jeg tror, at efterskolelivet er et særligt sted også når det drejer sig om det at være i et forhold. Her er man meget intens sammen 24-7 og man kommer hurtig meget tæt ind på hinanden. Når du så bliver behandlet på den måde, som du beskriver her, så kan det intense liv på efterskolen være en større udfordring. Jeg tror, at det er vigtigt, at du husker på alt det gode, du har fra efterskoletiden. Alle de andre venskaber, du har fået og alle de oplevelser, du har. Det er gaver, som du kan tage med dig og hvor han ikke behøver at være en del af det.
Hvad vil du?
Nu er du kommet på den anden side af efterskolelivet. En ny tid begynder, hvor du ikke har en hverdag med ham. Jeg tror, det er fornuftigt, at du lægger ham ’bag dig’, så han ikke bliver ved med at fylde. Du skriver, at du alligevel er bekymret for, hvordan det skal gå ham, når han skal på en anden efterskole. Husk at du stadig kan bede for ham, at han må huske noget af det gode, han har fået med fra dette år.
Nu er det også vigtigt at se fremad, og måske har du lært noget om, hvem du er, og hvad du gerne vil. Tag de gode ting med fra efterskolen. Husk på at du har værdi, som du er!
Og hvad så nu? Hvordan kommer du videre? Afstanden til efterskolen – både tid og sted – gør at du kommer videre. Det fylder meget lige i begyndelsen og det kan virke voldsomt. Men efterhånden som tiden går, vil det fylde mindre, og det vil gøre mindre ondt. Du kan nok aldrig glemme det helt, men smerten vil blive mindre.
Du skriver selv, at der måske ikke er noget umiddelbart svar, men jeg håber at mine tanker alligevel kan hjælpe dig videre og du er altid velkommen til at skrive igen!
Prøv også at læse svar og artikler under temaet Kærestesorg her på siden. Der er flere gode råd at hente.
Med venlig hilsen
Jakob Søvndal (præst og tidl. efterskolelærer)