Afvist – skal jeg komme over det eller kæmpe?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva!

Først og fremmest vil jeg bare lige sige, at jeg ELSKER jeres side. Jeg bruger den utrolig tit.

Lige nogle nyttige informationer omkring os:

Vi er begge kristne, bor ca. 2 timer fra hinanden. Vi synes begge, Gud har sendt os nogle “tegn” på, at det skulle være os resten af vores dage.

Jeg mødte den her pige for ca. tre måneder siden på en rejse. Vi snakkede rigtig meget sammen på rejsen, og vi fandt begge to ud af, at vi godt kunne lide hinanden ... Der var dog lige det problem, at hun lige var kommet ud af et forhold, så hun var ikke helt sikker på at hun kunne “magte” at gå ind i et nyt forhold lige nu.
Men vi prøvede alligevel i et par måneder, og det var utroligt. Jeg har aldrig før været så glad i mit liv. Jeg kunne virkelig godt lide denne her pige, og det var en fantastisk følelse, at der var en pige, som elskede mig på samme måde, som jeg elskede hende.

I de to måneder, hvor vi så hinanden, var vi ikke officielle kærester. Vi kyssede og gik i hånd, og vi så egentlig også hinanden som kærester, men da hun næsten lige var kommet ud af et forhold, ville hun vente med at blive kærester.

Så for et par dage siden ringede hun til mig, og hun lød meget seriøs. Hun havde besluttet, at hun syntes, vi skulle stoppe det, der var mellem os, da hun syntes, det var for tidligt. Hun sagde, at hun stadig virkelig godt kunne lide mig, men hun havde brug for noget tid, hvor det bare var hende.

Jeg blev jo selvfølgelig knust, og jeg har de sidste par dage bare tænkt på en eller anden måde, jeg kan overbevise hende om ikke at gøre det forbi.

Vi er så blevet enige om bare at være venner lige for tiden, men hun siger, hun ikke har lyst til at love, at der nogensinde vil ske mere mellem os.

Jeg er så blevet i tvivl om den her beslutning ... Jeg kan mærke, at jeg kommer til at gå og vente på noget, som måske aldrig kommer til at ske.

Skal jeg sige til hende, at jeg ikke synes, det er en god idé, eller skal jeg vente på hende?

B, 19 år

SVAR:

Kære B!

Allerførst – tak for dit brev! Du stiller et godt og relevant spørgsmål, som jeg tænker, mange vil kunne genkende sig selv i. Dejligt, at du gør brug af vores brevkasse, og at du oplever, at der er noget at komme efter her! Jeg håber derfor også, at du kan bruge mit svar til noget.

Det knuser dig, at forelskelsen bliver afvist

Du skriver, at du har mødt en skøn kristen pige, som du uofficielt har været kærester med i ca. to måneder. Det skete, selvom pigen i første omgang var lidt tilbageholdende med at indlede et nyt forhold, da hun netop lige var kommet ud af et andet forhold.

Det lyder, som om du er meget forelsket og glad for hende. Det er på den ene side dejligt og fantastisk, når ens følelser bliver gengældt, og på den anden side knusende, når det modsatte er tilfældet. Når du beskriver pigen, der er genstand for dine varme følelser, lyder hun som en moden og sund pige, der er god til at mærke efter og sætte grænser for sig selv. Det virker, som om hun tager det med forhold seriøst!

Efter at hun har indledt et kæresteforhold til dig, selvom hun umiddelbart gerne ville have ventet lidt, har hun nu fået kolde fødder og vil ikke love dig noget som helst. Du forstår det måske ikke helt!? Du har aldrig været mere glad i dit liv end nu sammen med hende. Og når I så begge tilmed har haft en fornemmelse af, at det skulle være jer to resten af jeres dage, så kan jeg godt forstå, at hendes udmelding forvirrer og knuser dig.

Vigtigt at du respekterer hendes grænser

Mit råd til dig må være, at du respekterer hendes grænser og giver hende tid og rum til at blive klar over sig selv, sine tanker og følelser. Det er fair nok, at hun skal have lidt ro på. Hun ønsker sikkert ikke at tage nogle forhastede beslutninger, så hun havner samme sted én gang til. Det viser, at hun tager det med forhold seriøst, og at hun ikke er ligeglad!

Du skal hverken jagte hende eller presse hende til “kæresteting” i de næste par måneder. Vær i stedet en god, støttende VEN, som kan lytte anerkendende til hende, når I er sammen. Accepter, at du ikke lige nu ved, om det bliver jer to eller ej! Det er et hårdt slag, når du er dybt forelsket og bare længes efter at være sammen med hende. Men du kan bare ikke presse hende til at elske dig!!

Vær en god ven og vent lidt endnu med en afklaring

Hvis du formår at finde en god balance mellem at vise hende opmærksomhed og at give hende plads til at finde ud af sig selv, så viser du hende kærlighed på et dybt niveau. Du viser hende, at hun er værd at vente på, selvom du risikerer at miste hende! Måske er det netop en sådan uselvisk kærlighed, der kan overbevise hende om, at du er en god mand for hende!?

Jeg siger ikke, at du skal vente en evighed. Du har også krav på afklaring fra hendes side, men jeg tænker, at med hendes historie er det på sin plads, at hun får minimum nogle måneder til at finde ud af, hvad hun vil.

Måske kan du have glæde af at læse disse svar til andre i en lignende situation:

Hun slog op efter 6 år, men ønsker stadig kontakt – hvad gør jeg?

Forvirret efter kærestebrud – skal jeg glemme eller kæmpe?

Eller artiklen Jalousi og kærestesorg.

Held og lykke med kærligheden!

De bedste hilsner fra Gurli

Tilbage