Tillid er evnen og viljen til at stole på en person.
I et parforhold er tillid afgørende vigtigt. Hvis man ikke stoler på hinanden, kan man ikke lave aftaler, og det er svært at kommunikere med hinanden.
Det gælder også i det seksuelle forhold. Et seksuelt samvær med maximalt udbytte kræver tillid:
Til at man frit kan give sig hen og vide, at ens grænser bliver respekteret.
Til at den anden vil én det allerbedste og ikke udnytte eller såre.
Hvis man igen og igen oplever, at ens tillid bliver svigtet, bliver det efterhånden sværere at give sig til hinanden. Tillid hænger meget sammen med frihed og respekt.