Bange for at blive svigtet - hvordan takle denne fortvivlede situation?

Jeg har svært ved at stole på andre mennesker, fordi jeg er blevet skuffet og såret SÅ mange gange. Har for 2 mdr. siden mødt en fyr, som jeg har indledt et forhold til. Han havde en kæreste, som han siger, han har slået op med nu, men der sker ting, som gør, at jeg er i tvivl. Hvad gør jeg? Jeg vil ikke miste ham. (Kort resume ved redaktionen)

Læs hele spørgsmålet her:

Hej Adamogeva. Har før skrevet til jer, og fået svar på mine spørgsmål; og er nu havnet i en meget fortvivlende situation, som jeg håber, i kan hjælpe mig med.

Jeg har svært ved at stole på andre mennesker. Det kommer af, at jeg er blevet skuffet og såret SÅ mange gange, af nogle mennesker der har været utrolig tætte på mig - Det er fortid. Jeg har snakket om det, men jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal genvinde denne tillid til andre. Jeg ved bare, at den spænder ben for mig. Jeg er bange for at blive holdt for nar. Måske det bunder i, at jeg engang har haft lavt selvværd, og reelt ikke kan se, hvorfor folk ikke skulle holde mig for nar?

For 2 måneder siden mødte jeg en fyr, SÅ fantastisk. Så sød. Han har et godt hjerte. Og jeg kunne ved første øjekast mærke, at han var noget for mig. Så jeg lærte ham at kende. Og vi forelskede os. Han forelskede sig først. Jeg turde først indrømme for mig selv, at jeg var forelsket, da han fortalte mig, at han var fuldstændig komplet faldet for mig. Der var bare et problem: Han havde en kæreste. Jeg går aldrig efter fyre med kærester: Alene af den grund, at jeg ikke selv ville ønske det ske for mig, hvis jeg var i et forhold. Men som han fortale mig, var deres forhold mest et venskab: Og at det nok mere var slut end et forhold, han ventede bare på det rigtig tidspunkt.

Vi skrev sammen hver dag; sås næsten ligeså ofte gennem studierne. Det var meget kærlige og følelsesladede beskeder; Han ville være en del af min fremtid. Vi var til fest sammen en dag, og når man får alkohol sker ting og sager. Jeg blev sentimental. Jeg fik en dyb, dyb, dyb dårlig samvittighed; og han sagde, at ønskede jeg, at han skulle slå op, gjorde han det. (Det skal lige siges, at han boede hos hende; og at han derfor blev nødt til at flytte hjem.

Da vi var på vennebasis, havde vi aftalt at finde en bolig sammen, fordi vi begge havde boligproblemer.) Jeg sagde til ham, at han ikke skulle slå op for MIN skyld. Men for hendes. Vi snakkede ikke så meget resten af aftenen, men endte med at kysse sidst på aftenen; og da vi skulle sove, overnattede vi alle hos en veninde, hvor han lå og holdt om mig hele natten.. De næste dage skrev vi sammen igen. Stadig forelskede: Og jeg er ikke i tvivl om, at han mener, at han er forelsket i mig; når han siger det. Han har delt sine dybeste hemmeligheder med mig. Men der skete ikke noget. Tror der gik 2 uger, inden han flyttede hjem, fordi jeg fortalte ham, at det gik mig på - Han var bange for at miste mig. Han sagde, at hun ikke havde været til at snakke med. At hun havde tudbrølet. Der gik 1 uge, og han fortalte, at han havde fået det nogenlunde klaret ud med hende. At han havde slettet alt på facebook, om at de var i et forhold. Og jeg blev mere afslappet, gladere; han bekræftede, hvad han ville med mig. Vi har allerede været enige om fra starten, at vores "forhold" , ikke skulle offentliggøres før det nye år; i respekt for hans "eks"kæreste, men at vi derfor stadig kan have noget imellem os. Og når vi går i byen; vi har snakket det hele igennem, at selvom vi ikke er sammen, har vi ikke lyst til at være sammen med andre..

Så en aften, vi skulle hjem til en veninde, og i byen, havde han fået sin "ekskæreste" til at komme med en taske med noget tøj; for han havde bare pakket det vigtigste, da han flyttede hjem. Fair nok. Senere om aftenen, tog jeg hjem først, da jeg skulle tidligt op dagen efter, og de andre ville stadig feste. Jeg kommer ind i vores venindes lejlighed. Der ligger så en seddel på hendes seng, med det der skal pakkes (altså det hans ekskæreste skulle pakke til ham), og jeg bemærker, at nederst på sedlen står der "Et kys =) " - Og mine tanker går straks igang. Jeg ved ikke helt, om det er et forsøg på at komme ud af det på en venlig måde. Men jeg begyndte hvert fald at græde; var trods alt alene i lejligheden (og påvirket af alkohol). Fint nok. vi har i mellemtiden været ude og kigge på lejlighed: og der er ingen tvivl mellem os, at vi ønsker en fremtid sammen.

MEN, så i dag, skriver han, at han får sin bedstemor på besøg, fordi hans far ikke er hjemme til aftensmaden, hyggeligt nok: og han skriver så også, at han nok ikke er ved telefonen resten af aftenen - men at han vil skrive indimellem. Jeg keder mig lidt, og går helt tilfældigt ind på hans "EKS-kærestes" facebook profil, egentlig bare for sjov, hvor jeg så ser, at hendes statusopdatering er, et hun "Er på vej hjem til svigerfamilien" !! Og jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal håndtere dette!! Jeg er som regel god til at læse andre mennesker; så hvis ham her holder mig for nar, så er det virkelig godt skuespil. Hvordan skal jeg lige håndtere dette her? Han har fortalt mig, at han har fortalt sin mor om mig, selvom vi ikke er offentlige, men moren har kommenteret "eks"kærestens status, med at hun glæder sig til at se den bedste svigerdatter, man kunne tænke sig :S ... Jeg er dybt forvirret... Så forstår jeg ikke lige det hele i, at han har sagt, han har slået op: Og det er ikke kun til mig, men også til vores fællesvenner? Er det normalt efter et brud?

Jeg har lige brug for nogle råd, til hvordan jeg skal håndtere dette overfor ham.. Vil heller ikke virke tvivlende: For ved at jeg har problemer med min tillid: Og ligeså ved han, for det har jeg fortalt. Jeg vil ikke miste ham. Jeg ser en fremtid med ham. Vi klinger så godt, når vi er sammen, men når afstanden bider ind, så kan jeg nemt blive tvivlende.

Mvh. Cecilie, 20 år