Kære "forvirrede”
Godt at du er ærlig og skriver. Ved at skrive tager du dig selv alvorlig, og siger ikke bare, at du skal gemme dine tanker og følelser væk.
Forelsket
Du fortæller om, at du har kendt en dreng i et år og har været forelsket i ham i et halvt år. I snakker og har det rigtigt godt sammen. Du har et ønske om at blive kæreste med ham. Når jeg læser dit brev, lyder det til, at du ikke er usikker på dit ønske.
Samtidig lægger jeg mærke til, at du er usikker på hans ønske.
Hvad skal jeg gøre?
Jeg fik tanken: Måske har I det til fælles, at I ikke ved, hvad I skal gøre? Måske bremses I begge af noget af det følgende:
- Jeg tør ikke spørge.
- Jeg venter på, at den anden spørger.
- Jeg er bange for, hvad den anden vil sige.
Her har jeg brugt nogle af dine egne sætninger. Måske du har flere at tilføje.
Hvad er jeg bange for?
- At han siger nej?
- At han ikke kan lide mig.
- At jeg ikke er god nok.
Her kan du også forlænge listen med dine egne ord.
Det er forståeligt, at du er forvirret og usikker, for du kender ikke hans svar.
Fælles ansvar
Nogle gange tror jeg, at os piger har en romantisk forestilling om, at det er drengen/manden, der skal spørge om det at blive kærester. For nogen kan det være idealbilledet. Dette idealbillede holder ikke altid. Jeg kender flere piger, som tog mod til sig og fortalte drengen/manden: Jeg ønsker mere end det at være venner med dig (for nu at bruge dit eget udtryk). Måske havde pigen mest mod.
Tid til at tænke
Efter at have læst dit brev kom jeg til at tænke på, at du har taget dig tid til at tænke. Det kan der være noget rigtigt godt i. Du har lært ham at kende, elsker at være sammen med ham. For mig lyder det til, at du ikke er en, der er overilet i det, du gør. Måske kan det hjælpe dig til, at du får mod til selv at åbne samtalen med ham.
Hjælpesætninger til at få mod
Følgende sætninger fra det, du fortæller, kan måske hjælpe dig til at finde en åbning til den vigtige og sårbare samtale:
- Jeg har kendt dig i et år.
- Jeg har været forelsket i dig i et halvt år.
- Jeg elsker at være sammen med dig.
- Vi snakker og har det rigtigt godt sammen.
- Jeg er ikke overilet.
Valget er dit
Nu har jeg skrevet nogle tanker til dig, som jeg har fået ved at læse dit brev. Her til sidst vil jeg gerne understrege, at det kun er tanker fra mig. Valget er dit: Om du vil prøve at åbne samtalen, eller om du trods alt har det bedre med at afvente.
Jeg ønsker det allerbedste for dig.
Endnu engang tak for dit ærlige brev.
Mange hilsner Hanne Esmarch
