Er det tegn på, at han synes om mig?

Vis spørgsmål

Hej med jer. Jeg har et spørgsmål, som jeg har tænkt over i noget tid. Der går en dreng i min klasse, som jeg har lidt øje for. Han driller mig og vil godt have, at jeg løber efter ham. Og vi kan have laaaange samtaler på Facebook.

Han fortæller mig alle mulige hemmeligheder og når han siger noget grimt, siger han "Ej jeg laver sjov" men med andre, siger han det ikke. Han går meget derhen, hvor jeg går hen, hvis jeg flytter mig fra bord til bord i skolen. Og i en time, vi har, sidder han ved det samme bord og i dag til den time, sad han overfor mig og sad og snakkede med mig og når jeg spurgte læreren, om hvad noget betød, så skyndte han sig at kigge i sin computer og oversætte det for mig.

Er det tegn på, at han synes om mig eller...? Eller også hvad er tegnene så for det?

Hilsen Den forelskede :)

13 år

SVAR:

Hej med dig

Tak for din mail. Jeg synes bestemt, det lyder, som om han kan lide at være sammen med dig.

Bliv venner

Hvis du spørger mig om, hvad jeg synes, du skal gøre ved det, når du nu selv har fået et godt øje til ham, så tænker jeg, at du skal prøve at udvikle jeres kontakt, og se om I kan få et godt venskab.

I første omgang tænker jeg ikke, at du skal fokusere så meget på ham som en mulig kæreste. Det siger jeg, fordi det kan hurtig blive meget indviklet, og I kan begge føle jer presset.

Nej, dyrk i første omgang et godt venskab. Ofte er det også et tæt venskab, man egentlig savner mere end en kæreste. Find ud af, hvor gode I er til at tale sammen, til at lave ting sammen, hjælpe hinanden, være sammen med andre og finde på ting. Så kan du – sådan over længere tid – mærke, om du bliver ved at have varme følelser for ham, eller om det måske i stedet bliver til en rigtig god ven, du kan regne med, og få en god lang historie med. Det er godt have have både pigevenner og drengevenner.

Venner holder længere end kærester

Ofte er det sådan, at kærester i den alder, du har, dem mister man igen, og meget ofte mister man også det venskab, man havde, fordi man ikke kan finde ud af at være sammen igen bagefter. Det er tit ærgerligt.

Prøv at læse vores råd til andre i samme situation som dig. Mærk godt efter, hvad du tror, der er bedst for dig:
Hvordan kan jeg finde ud af om han kan li´mig?
Er han forelsket eller ej?

Læs også artiklerne
Pigevenner og drengevenner
Gode venner 

De bedste hilsner
Benna

Annoncer