Smerter/øm hud som følge af onani - kan jeg gøre noget?

Vis spørgsmål

Jeg har over en længere periode, (jeg skal ikke udelukke altid), opnået smerter ovenpå onani. Det er ikke fordi jeg onanerer synderligt meget, 3-4 gange om ugen ca., men fra tid til anden hænder det, at jeg efter ejakulation er særligt øm på pikhovedet. Jeg er tilmed rød omkring urinrørets munding.

Denne ømme/røde tilstand kan hænge ved i mange dage, især hvis jeg fortsætter med at onanere jævnligt.

Jeg mindes ikke, at have dyrket sex uden kondom, så det forekommer mig også lidt usandsynligt, at jeg har opsnappet mig en kønssygdom eller noget i den dur.

(Det skal iøvrigt lige tilføjes, at jeg har en tendens til tynd hud og eksem omkring øjne og indersiden af albuen.)

Nok om min tilstand, jeg er mest af alt interesseret i at vide, om det er et usædvanligt problem, jeg har, om det kan forebygges eller om jeg på nogen anden måde bør tage stilling til min situation?

T, 18 år

SVAR:

Hej T 

Al hud kan blive irriteret, hvis det bruges for meget, og hvis du i forvejen har lidt sart hud, kan huden på penis også blive irriteret. Du kan ikke gøre andet end at holde penis godt ren ...

Hvis det bliver værre, så lad din læge se på, om der skal en creme til eller andet.

Roland

Annoncer