Får smerter ved erektion – kan jeg gøre noget?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg er 16år 1.84 cirka. 75 kilo. Jeg har et kæmpe problem! Jeg håber, I tror mig, når jeg siger, min penis er 21cm, for det er den desværre: (jeg får daglig stivert, og hver eneste gang, jeg får det, så gør det ondt, fordi jeg får kraftig erektion, og det gør temmelig nas nogle gange!)

Jeg tænker bare, hvordan kan jeg nogensinde have et sexliv, når jeg får ondt hver gang, den bliver stiv. Jeg er næsten 100% sikker på, at det er størrelsen, der gør, at det gør ondt.

Mit penishoved, er forresten altid rødt og meget følsom at røre ved. Det skal lige siges, min penis ikke er særlig tyk, faktisk rimelig tynd, hvis jeg selv skal sige det.

Men helt seriøst! Jeg kan aldrig ha' sex! Er der noget, jeg kan gøre? Bare et eller andet ?

SVAR:

Hej …

 

Som jeg skriver i artiklen Drengens kønsorganer, er der stor variation i penis’ størrelse.

At erektion kan gøre ondt, kan mange bevidne. Smerterne er mest typiske hos yngre og ved langvarig erektion. Hos den enkelte vil tendensen til smerter aftage med tiden.

At dit penishoved er rødt og følsomt er helt normal. Men igen er der meget stor variation.

Så ud fra det, du skriver, hører du nok til yderst i normalområdet og skal ”blot” se tiden an med smerterne. Men fordi du beskriver smerterne så intense, vil jeg foreslå, at du kontakter din læge og beskriver dit problem for ham. Prøv at være opmærksom på om penis ændrer farve (bliver blålig), når det gør ondt og fortæl det til lægen. Måske vil din læge sende dig videre til en specialist på området.

Venlig hilsen
Lars Dysager

 

Annoncer