Hej K
Tak, fordi du skriver. Og godt, at du undrer dig over din krop og er opmærksom på nye symptomer.
Onani og smerter
Det skal normalt ikke gøre ondt at onanere. I forbindelse med orgasmen kommer der en masse muskelsammentrækninger. Hvis du onanerer hyppigt (flere gange dagligt), kan det måske godt give lidt ømhed.
Du kan evt. læse mere om onani i vores artikel Om onani – mest for drenge.
Gå til læge
Hvis ømheden/smerterne fortsætter eller bliver værre, vil jeg anbefale dig at få en tid hos din egen læge til undersøgelse, da man også kan have sygdomme i testiklerne, der kræver behandling.
Mvh Morten