Smertefuld knude i penis - hvad kan det være?

Vis spørgsmål

Hej,

Jeg er en 18 årig dreng, og jeg har for nylig fået en smertefuld knude. Den er aflang og går fra før penis begynder til ca. halvejs på skaftet. Har ikke haft samleje i nogle måneder. Den varierer i bredde og gør meget ondt.

Hvad kan det være, er det seriøst og hvad kan jeg gøre ved det? 

N, 18 år

SVAR:

Hej N

Det er umuligt for mig at svare dig fyldestgørende på dit spørgsmål.

Det kan være en behandlingskrævende infektion. Du er nødt til at gå til din læge, som vil spørge nærmere ind til, hvordan det har udviklet sig og undersøge dig.

Hvis du med ordet seriøst mener kræft, så kan jeg med stor sikkerhed sige, at det er det ikke. Men du bør alligevel få det undersøgt i løbet af få dage.

Venlig hilsen Lars Dysager

Annoncer