Kære N-A på 15 år.
Glæd dig over det gode venskab
Det lyder til på dit brev, at I har kendt til hinanden en del år efterhånden og at kemien er der, når I er sammen og det er jo godt. Umiddelbart synes jeg, det lyder som om, at I kan li hinandens selskab, så jeg mangler lidt den gode begrundelse for at droppe ham. Et godt venskab er der sandelig god grund til at værne om.
Et godt venskab kan udvikle sig til mere med tiden
At dine følelser nu går i en anden retning, er ikke ualmindeligt, også din alder taget i betragtning. Du skal bare tænke på, at det ikke er sikkert, at hans følelser har ændret sig fra vennefølelser til kærestefølelser (endnu). Der tror jeg, at du også må være tålmodig, brug tid på fortsat at være sammen som venner i det omfang, han også kan for sin sport. Noget tyder på, at han satser på sporten, og det skal du jo også overveje, om du vil kunne leve med, hvis I blev kærester. Hvis ikke, er det jo klart bedre at slå den "drejning" af venskabet ud af hovedet. Håber du fortsat vil nyde livet som teenager.
Læs også artiklen: Kærestepotentiale… eller en god ven?
Hilsen Jytte Haven Nørgård