Kære 23 årige
Jeg kan godt forstå, hvis du har brug for, at hun melder ærligt ud. Men hvordan ved du, at de skriver sammen udenom dig?
Rene linjer
Jeg synes, du skal tage initiativ til en snak med denne veninde, hvor du også fortæller, at du ved, de skriver sammen. Det er en helt legitim og ærlig sag, at du gerne vil vide, hvor du står, fordi du selvfølgelig ikke vil føres bag lyset.
Om du skal komme til hendes fødselsdag, synes jeg, afhænger af, om hun vil have denne snak med dig. Måske ser hun ikke på samme måde på jeres relation! Det kan jo være vigtigt helt at finde ud af, hvorvidt hun ser dig og hende sammen.
Hvis du bare bliver væk fra fødselsdagen eller takker nej, så ved hun måske slet ikke, hvad der er årsagen. Hvis hun ikke kender årsagen, så kan hun jo heller ikke vide, at du er jaloux og føler dig ført bag lyset.
Så jeg synes, I skal få talt ud om jeres relation.
Venlig hilsen
Steen Kruse