Kære pige
Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå på det, du skriver, at du gør dig tanker om, hvor din fremtidige bopæl skal være, og så beskriver du nogle år med din far, som har gjort dig utryg og ked af det.
Flot du tør tænke højt
Først vil jeg gerne rose dig for at turde tage disse tanker frem, for det kan være virkelig svært at skulle forholde sig til sine forældres adfærd. Om det er noget, man ønsker at være en del af og endnu sværere, når det måske bliver nødvendigt at handle på de tanker, du gør dig.
Forholdet til din far
Du beskriver mange årsager til, at du ikke skal bo hos din far. Jeg tillader mig at lægge de årsager til side, for det er mit indtryk af dit brev, at det er lige præcis samværet med din far, der er det svære og den alt overskyggende årsag til, at du ikke ønsker at være for meget sammen med ham. De andre årsager kan også være vigtige, men gad vide, om de ikke kunne løses med din far, hvis forholdet til ham var godt?
Find en at snakke med
Dine beskrivelser af, hvordan din fars ord gør dig ked af det, og hvordan de fylder lang tid, efter de er sagt, gør faktisk helt ondt inde i mig. Sådan skal en datter ikke opleve sin far, og derfor er det helt på sin plads, at du overvejer, hvor meget din far og hans ord skal fylde i dig.
Det kan være meget svært at lave den vurdering selv, når du er så ramt, som du beskriver. Derfor er det meget vigtigt, at du finder en fortrolig voksen, du kan vende dine overvejelser med – gerne en der kender dig godt. Måske kan du bruge din mor – eller bedre endnu – måske kan din mor hjælpe dig med at finde en, du kan vende tankerne med? Eller måske kan du bruge en af lærerne fra efterskolen? Uanset er det nødvendigt, at du fortæller din mor om, hvordan du har det, så du ikke står alene med det store ansvar.
Giv ansvaret til din mor og far
Faktisk er det et ansvar, du må give videre til de voksne i dit liv: din mor og far. Det er dem, der skal tage sig af dig og ikke omvendt. Nogle børn og unge oplever, at det kun er den ene af forældrene, der kan bære dette ansvar, og derfor bliver det den forælder, de knytter sig mest til. Det sker ikke, fordi barnet vælger en forælder fra. Nej! Det sker, fordi der er en forælder, der ikke magter sin opgave som forælder og derfor skal fratages dette ansvar.
Det er også dine forældre og ikke dig, der har ansvaret for dine yngre søskende. Så det er dine forældre, der skal finde en løsning for, hvordan og hvor de skal bo fremover. Det ansvar må du gerne slippe, for det er altså dine forældres ansvar! Jeg ved godt, det kan være svært at slippe ansvaret for yngre søskende, hvis man ikke er sikker på, at ens forældre magter at tage ansvaret, men det ansvar er for tungt for en 15-årig at bære, så de voksne skal tage den byrde fra dig. Måske ved de bare ikke, at du synes, det er dit ansvar?
Du har brug for en voksen som støtte
Du beskriver i din mail, at du tidligere har talt med din mor om forholdet til din far, så brug endelig hende igen. Måske du også kan bruge hende som støtte, når din far skal have at vide, hvordan du har det. Eller måske er det bedre at bruge en anden tryg voksen at have med. Hvis forholdet mellem din mor og far er for svært, kan det nemt blive deres egne problemer, der fylder i den samtale i stedet for, hvad der er det bedste for dig.
Du ved sikkert allerede, om det vil fungere med din mor eller ej. Uanset vil jeg opfordre dig til at have en tryg voksen med i snakken med din far, så du ikke føler dig kørt over af hans ord.
Hold fast i dine egne følelser
Kære pige, jeg håber, du kan bruge min overvejelser til selv at blive klogere på, hvad du skal gøre. Til slut vil jeg endnu engang give dig en stor ros for din ærlighed og for at turde tage hul på dette meget svære problem.
Hold fast i de fornemmelser, du har, og hold fast i, at det er sådan, du oplever forholdet til din far, uanset hvilke forklaringer eller begrundelser andre ville kunne finde som årsag til, at din far gør som han gør. Det ændrer nemlig ikke ved, at det er sådan du har og føler det – og sådan skal ingen forældre få deres børn til at have det.
Måske kan du få noget ud af at læse artikler og svar til andre i vores tema Når mor og far skilles.
Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke med at finde mod til at begynde de snakke, du skal have med først en voksen, du føler dig tryg ved, og forhåbentlig senere din far. Og du er meget velkommen til at skrive til os igen, hvis du har brug for flere input eller hjælp med andre ting.
De bedste hilsner
Filip Smidt
