Hej Mie
Forståeligt, at du har brug for lidt råd.
Der er flere ting, som du nævner og overvejer: Hvordan kommer jeg videre?
De nævnte ting er:
- Din mand har haft en affære.
- Affæren var sammen med din veninde.
- I bor tæt på hinanden.
- I har børn i samme institution og ser hinanden tit.
Se virkeligheden i øjnene
Det lyder virkelig til, at du reagerer på det skete. Du ser det i øjnene. Du er ikke tilfreds med, som sagerne står nu. Det er et sundhedstegn, at du reagerer og undersøger på: Hvad kan jeg gøre? Hvad vil jeg?
Fakta er:
Du har nu i 5 mdr. båret på det. Måske har du ingen talt med vedr. affæren.
Det er nu tid til at tage det op og få afklaring på det skete.
Situationen nu: Jeg har valgt at blive sammen med ham
Jeg lægger mærke til din beslutning: Jeg har valgt at blive sammen med ham. Og du tilføjer: Selvom det er svært. Til slut spørger du: Kan jeg komme videre i forholdet, synes det er svært, og ved ikke, om jeg skal blive eller ej. Kan du tænke på sætningen - Jeg har valgt at blive sammen med ham - som et ståsted under afklaringsarbejdet?
Hvordan kommer I videre?
I fortjener at få hjælp. Har du overvejet at foreslå, at I får nogle parsamtaler. Når der har været en affære, kan det være en meget stor udfordring at komme videre i parforholdet uden at få hjælp udefra. Det er nemlig sådan, at ingen af jer får hukommelsestab vedr. affæren.Det er vigtigt og kan være meget værdifuldt at kigge bag ved og undersøge: Hvad er det, der er kommet imellem os?
Hvad er realistisk?
Du er virkelig op imod noget. Et er affæren. Noget andet er, at affæren var sammen med din veninde, I bor tæt på hinanden, jeres børn er i samme institution.
Hvis I søger professionel hjælp, er det en mulighed at undersøge på, hvad der er kommet imellem jer, som tidligere nævnt, og også få overvejet, hvad der er realistisk, hvis I fortsat vælger at være sammen. Er det realistisk at bo så tæt på din gamle veninde? Er det realistisk, at børnene er i samme institution? Er det realistisk at komme videre sammen, når I ses så tit?
Hvilken vej er bedst for dig?
Jeg tror, at det er yderst vigtigt, at du spørger dig selv: Hvad er bedst for mig at gøre først. Vil det være at droppe at kontakte din gamle veninde og i stedet fokusere på og bruge energi på afklaringsarbejdet sammen med din mand? Er det en mulighed at aftale et konkret tidspunkt med din mand, f.eks. efter at børnene er lagt i seng, og sige til ham, at der er noget, du har brug for, at I får talt sammen om. Måske du kunne forberede, hvad det er, du har brug for at sige til ham. Hvis du ærligt mener det, er det en mulighed at indlede samtalen med, at du fortæller ham, at dit ønske er, at I fortsætter sammen. For at det er muligt, har du brug for, at I får professionel hjælp til at komme videre efter det skete. Dette er nogle mulige sætninger. Prøv at overveje, hvad du kunne forestille dig at sige.
Tag ansvar - og giv dig selv omsorg
Jeg tror, at det er væsentligt, at du tager ansvar for det, du sidder i og med. Ved at du tager ansvar, tager du ansvar for dig selv og giver dermed dig selv omsorg. Uafklarede ting tapper virkelig for energi. Og jeg har lyst til at opmuntre dig til at gøre noget ved situationen. Ved at skrive til brevkassen her, tænker jeg på, at det ser ud til, at du allerede er gået i gang med afklaringsarbejdet.
Tak for dit brev. Du er meget velkommen til at vende tilbage til brevkassen igen.
Med hjertelig hilsen
Hanne Esmarch
