Kan li´en sød fyr som ikke er single - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej AdamogEva. Jeg går i 8. Klasse og kan li' en i 6. Klasse og jeg er lige begyndt på den skole her efter sommerferien, så kender ham ikke rigtigt. For nogle dage siden begyndte jeg at snakke med ham og lånte endda hans cap og fandt ud af, at andre ikke måtte låne den, men jeg måtte godt.

Jeg snakker med ham hver morgen og i alle frikvartere. Det er for det meste ham, der kommer til mig bagfra for at overraske mig.

Mit problem med det hele med ham er, at jeg næsten ikke kender ham og at han IKKE er single!

Hvad skal jeg gøre?

Hilsen en 'desperat pige', 14 år

SVAR:

Kære "Desperate pige"

Fint spørgsmål, kort, kontant og desperat. Svaret kan være ligeså kort: Hold dig fra ham!
Alligevel vil jeg gerne sige dig lidt mere.

Dine overvejelser er rigtig fornuftige:

  1. Kender ham ikke!
  2. Har en kæreste!

Du er ny på skolen, derfor er det jo nyt "scoreland", for de fleste drenge, ikke at han er en del af en konkurrence, men det kan være forbundet med en vis prestice at komme først.

Giv dig god tid og pas godt på dig selv

Det vil være langt bedre for dig at lære din nye klasse/skole at kende, så vil der være større chance for, at du ikke får "den forkerte" på krogen. Du skal jo ikke gerne få ry for at være for nem at score. Du ved ikke, om denne fyr har haft flere af de andre, og det for ham bare er et spørgsmål om at komme først. Som du selv siger, har han allerede en kæreste, og er det en fra samme skole? Det kunne være bedre at være ven med dem begge, fremfor at blive den, der skiller dem ad. I det tilfælde vil det let være dig som "den nye", der vil blive kanøflet af de andre, og det vil ikke gøre din nye skolestart nemmere. Håber du vil gøre dig de nødvendige overvejelser.

Jeg synes, du skal prøve at læse et svar til en anden i lignende situation:

Forelsket i min vens kæreste - hvad gør jeg?

Brug tid på vennerne

Alene det, at han har en kæreste er grund nok til, at droppe tanken om ham som kæreste. Du kender ham ikke, siger du, men hvad synes du om, at en dreng, der har en kæreste flirter med andre, som han gør med dig? Hvad er det, du vil forvente af en kæreste? Forelskelsen kan vi ikke styre, men du kan selv bestemme, hvad du gør med den. Om du vil give den næring eller om du vil rette focus mod andre ting og mod andre piger og drenge på skolen. Når du er ny på skolen kan det være meget vigtigt at satse på at opbygge gode venskaber, måske med nogen fra din egen klasse.

Læs mere om venskaber her:

Pigevenner og drengevenner

Gode venner

Jeg spør: Skal man nødvendigvis ha en kæreste, når man er 14 år, eller kan det vente lidt?

Hilsen Jytte Haven Nørgård,Familiplejer

Annoncer