Kan ikke rigtigt snakke med folk længere og lukker mig inde, skal jeg gå til læge?

Vis spørgsmål

Hej, jeg går med en klump i maven, som jeg er nødt til at spørge til råds om nu. Først vil jeg sige, at jeg ikke rigtigt kan grine naturligt længere, der er ikke noget, som er "sjovt".

Og så har jeg i en længere periode nu ikke rigtigt kunne snakke med folk. Når folk siger noget til mig, ender det altid ud i: "Er det rigtigt?" eller "Seriøst?". Det bunder i, at jeg ikke ved, hvad jeg skal sige længere. Det er, som om der er noget, der blokerer for det, hvis man kan sige det sådan. Men det er lige meget, om det er en ven, jeg har kendt i flere år, eller om det er en, jeg aldrig har snakket med.

Jeg er træt af det, for folk tror, at jeg ikke er interesseret i, hvad de siger, eller at jeg faktisk bare er totalt ligeglad med dem. Samtidigt med det, så efter alt det der er sket, er jeg begyndt at lukke mig selv inde på mit værelse. Og når jeg snakker med folk, er det tit og mange gange over Skype.

Jeg håber, I kan give mig et svar på, hvad det her kan være. Om jeg skal lade det gå i sig selv (Jeg burde nok nævne, at det har stået på i godt og vel et halvt år nu). Eller om jeg burde få en tid ved min læge.

Håber jeg hører fra jer.

Med venlig hilsen en lidt bekymret dreng, 19 år

SVAR:

Hej En lidt bekymret dreng

Det helt korte svar er: Ja, du skal aftale en tid med din læge og snakke med ham/hende. Ud fra din beskrivelse lyder det, som om du er ved glide væk fra din normale tilværelse og isolere dig, hvilket aldrig er et godt tegn.

Udover samtalen med din læge vil jeg også opfordre dig til at tage en snak med en god ven/søskende/forælder og fortælle, hvordan du har det. Så kan du med den person lave en aftale om, at han/hun indimellem hører til dig, og I senere igen tager snakken om, hvordan det går.

Sådan som du beskriver at have det, skal man ikke gå med selv, og det er vigtigt at lade andre hjælpe dig og støtte dig i din nuværende situation.

Nu ved jeg ikke, om du er kristen. Hvis det giver mening for dig, vil jeg også opfordre dig til at fortælle det hele til Gud i en bøn og evt. spørge andre, om de vil bede for dig.

Venlig hilsen
Anne

Annoncer