Ingen menstruation i 6 måneder – er der noget galt?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er en pige på 14 år og har ikke fået min mens i et stykke tid – ca. 6 måneder – og en gang imellem kan der komme lidt blod.

Kan det være, at der er noget galt med mig?

L y.......

SVAR:

Hej L

Tak for dit spørgsmål til A og E. Godt du får sat ord på det, du går og spekulerer på.

Mange årsager

Nej, jeg tror ikke, der er noget galt med dig.

Nu ved jeg jo ikke, hvor længe du har haft menstruation før og hvor stabil, den har været??

Du er jo ikke så gammel, så kan menstruationerne godt være ustabile i sig selv 1-2 år, efter de er begyndt.

Ellers kan der være mange årsager til udebleven menstruation. Det lyder ikke til, at der er mulighed for, at du er gravid. Hvis der alligevel skulle være en lille chance for det, er det selvfølgelig vigtigt, at du får lavet en test.

Udebleven menstruation kan bla. også skyldes, at man pludselig taber sig meget, eller at man dyrker hård sport.

Spørg en der kender dig

Jeg synes, du skal tale mere med din mor om det, og sammen med hende finde ud af, om I skal opsøge lægen. Han/hun kan give en bedre forklaring.

Håber mit svar giver mening for dig.

God sommer

Marianne

Annoncer