Kære Camilla
Du fortæller om to problematikker.
- Dine skamlæber hæver, bliver røde, det svier og brænder efter sex. Mon du kan have en svampeinfektion i skeden?
- Du har brunt udflåd efter sex. Det bekymrer mig lidt. Når noget er brunt er det oftest fordi der er blod med. Ingen kvinder skal bløde efter sex. Det skal undersøges.
Jeg vil derfor opfordre dig til at gå til lægen. Lægen kan lave en gynækologisk undersøgelse for at se, om der er en rift eller lignende, som du kan bløde fra. Lægen kan også tage en lille prøve med en vatpind for at undersøge om du har svamp.
Håber at dette hjælper jer videre, ellers er du velkommen til at skrive tilbage til os.
Kærlig hilsen Else