Er det menstruation eller pletbødning og graviditet?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er en pige på 16, der har spørgsmål/uvidende. Først vil jeg sige tak for denne hjemmeside, den hjælper, hvis man har et problem:) Mit spørgsmål er så, hvornår ved man, man har en menstruation og ikke pletblødning og er gravid?

Jeg er nemlig lidt usikker.. jeg har haft noget, der ligner menstruation - kom når det skulle, var der de dage, de skulle og (undskyld beskrivelsen ) den gennemblødte min tampon. Har haft sådanne menstruation 3 gange, siden jeg havde sex med min dejlige kæreste. Men er det en rigtig menstruation eller en pletblødning og skal jeg være bekymret, for jeg er gravid?

Skal siges, at vi brugte ikke kondom, men han kunne heller ikke komme op i mig, så var kun lige ved min skede. Jeg er på p-piller, men kan ikke huske, om jeg har taget dem ordenligt. Skal jeg være bekymret for pletblødning og graviditet eller er det en normal menstruation?

Tak på forhånd

Hilsen mig:)

Den uvidende, 16 år

SVAR:

Hej

 

Du skriver, du er lidt usikker på, om det er menstruation, du har haft, eller om det er pletblødning ved graviditet.

 

Jeg vil mene, det er menstruationer med den beskrivelse, du giver. Og da du tager p-piller, tænker jeg, at dine 3 blødninger har været i tablet-pauserne - eller hvad?

Hvis dine blødninger er kommet uregelmæssigt, altså uden for tabletpauserne, så er det ikke menstruationer.

 

Du har haft sex med din kæreste, men det lyder ikke som om, I har haft samleje. Det er uanset samleje eller ej svært at give nogen garantier på, om der er kommet sædceller langt nok op i skeden, til at der kan ske en befrugtning af et æg.

Men da du bruger p-piller, har du ikke ægløsninger - selvfølgelig under den forudsætning, at du tager p-pillerne, som du skal, ellers virker de jo ikke, som det er meningen, de skal og du risikerer at få ægløsninger.

Men selvom du skriver, at du bruger p-piller, så kan du ikke huske, om du har taget dem ordentligt.

 

Jeg håber, du vil anstrenge dig for fremover at tage dem ordentligt, for din egen skyld. Det er da irriterende, at skulle være bekymret for graviditet, når du nu rent faktisk sørger for beskyttelse.

 

Jeg kan ikke sige dig 100%, om det er den ene eller anden type blødning, du har, jeg tror dog mest på, det er menstruationer.

Men hvis du vil være helt sikker, kan du jo foretage en graviditetstest. Enten købe en selv eller gå op til din læge og få lavet en.

 

venlig hilsen Linda Møller

Annoncer