Hvorfor bliver jeg trist, når jeg ikke ser porno?

Vis spørgsmål

Hej brevkasse

Jeg er en 15-årig dreng, der elsker fodbold, at tilbringe tid med mine venner, familie og min kæreste.

Jeg har dog en stor udfordring. I knap to år har jeg set porno og onaneret. I godt og vel 1½ år har jeg været opmærksom på, at jeg har været afhængig, men kan ikke komme fri. Der er dog dage, hvor jeg godt kan stå imod fristelserne og virkelig har lyst til at se porno, men ikke gør det. På de dage begynder jeg at få en trist følelse, fordi jeg ikke ser det, hvor jeg før i tiden jublede over, at jeg kunne modstå.

Omvendt er det så, når jeg falder i. Jeg kan gå en hel dag og være fristet, og når jeg så får tid, gør jeg det. Efter jeg har onaneret og set porno tænker jeg ikke rigtig videre over det og kan hurtigt føle en trang til det igen. Før i tiden var det sådan, at jeg blev utroligt ked af det, efter jeg havde onaneret og set porno og ikke følte trang til det i et par dage.

Hvad kan årsagen til min triste følelse UDEN porno være, og hvor blev skamfølelsen af …?

Jeg hader at være afhængig, og det er en meget privat ting, jeg kun holder for mig selv. Kun to andre ved det og nu dig.

Mvh. mig

SVAR:

Hej med dig

Jeg ser, du stiller to spørgsmål: Hvorfor bliver jeg trist uden porno? og Hvor blev skamfølelsen af? Jeg besvarer dem et ad gangen:

1. Hvorfor bliver jeg trist uden porno?

Det kan være en afhængighed, som du selv nævner, hvor hjernen ganske enkelt savner sit fix. Det kan godt resultere i triste følelser. Så når du selv nævner pornoen som en afhængighed, så er din oplevelse der slet ikke uventet. Selvfølgelig kan der også være noget andet i dit liv, der gør dig trist, uden at du får erkendt det, og så bliver pornoen bare en slags trøstespisning. Husker du at give dig tid til at mærke efter, hvad den tristhed kommer af?

For flere på din alder er det ikke unormalt, at alt det nye, der kommer med puberteten, gør en lidt nervøs, stresset eller bare mut. Der er det vigtigt for mig at understrege, at i kampen med pornoafhænighed nytter det sjældent blot at fokusere på at “komme igennem” de triste følelser og bare øve sig i selvkontrol, der går ud på at nægte en selv at handle på sin længsel.

Nej, det du skal, det er at finde det bedre fix. Mærk virkelig efter og observer dig selv. Kommer trangen til porno som ren vane? OK, så skal du forsøge jævnligt at få dopaminkick i hjernen igennem noget andet: Hård træning, fordybelse i en god bog, den gode samtale med en ven, det fede computerspil eller den gode stund i bøn (jeg ved ikke om du er troende, men jeg nævner det lige som en mulighed). Søg det, der gør dig glad, men som samtidig ikke binder dig til noget, som går imod dine værdier.

2. Hvor blev skamfølelsen af?

Ligesom positive følelser kan blive mindre med tiden og gentagelsen, sådan kan negative følelser også blive det. Første gang, man kysser sin kæreste, kan være intenst og vildt på en særlig måde, men med tiden bliver fysisk kontakt mere normalt. Det betyder ikke, at den fysiske kontakt bliver dårligere, den bliver bare “normal” :)

På samme måde kan det være med skamfølelser. Første gang, jeg så porno, var virkelig den helt store erkendelse af min egen svaghed, og det var forbundet med megen skam. Næsten som om hele mit hoved råbte: “NOOOOOOOOOO - HVAD HAR JEG GJORT!?” Idag, hvis faldet sker, så kommer der nærmest bare et lille glimt bag i mit hoved der siger: “Ej, ikke igen.” Så følelsen har ændret sig. Helt sikkert. Og oplevelsen. Men mine værdier indadtil har ikke ændret sig. Jeg ved stadig, det er forkert. Om jeg følelsesmæssigt skriger eller hvisker gør ingen forskel der. Selvfølgelig når man føler en masse skyld og skam, så kan det motivere til at kæmpe imod. Men det er en kortsigtet løsning. Som du selv har erfaret, så kommer trangen til porno igen, og man falder i, når skyldfølelsen er kommet på afstand.

For mig at se skal man ikke bruge skammen til at vinde over lysten. Man skal bruge tilgivelsen. Jeg er selv kristen, men har skullet bruge meget tid på at lære, at vejen til en bedre måde at leve på ikke går igennem regler og streng disciplin, men igennem at vide sig elsket og tilgivet. Der finder jeg en styrke, som ikke kommer fra mig selv til at modstå fristelsen. Og jeg finder også den ultimative motivator, når jeg falder i fristelsen. For jeg er tilgivet. Jeg må ikke fordømme mig selv, hvis Gud allerede har sagt, at jeg ikke er fordømt. Og det gælder også dig!

Selv har jeg prøvet, at den erkendelse tænder en ny lyst i mig. En lyst til at være tilgiveren – Jesus – til behag ved at leve et godt liv. Så bliver det porno-lysten imod tilgivelsen og lysten til det gode liv. Og så har man bedre chancer.

Vær tålmodig med dig selv

Tilgiv dig selv. Søg der, hvor der er tilgivelse og motivation at få. Gå ikke i panik over følelserne. Hverken når de går amok eller bliver sløve. Fokuser på det, der gør dig glad og tilfreds. Og så synes jeg bare, du skal have stor ros for at have søgt hjælp. Det skræmmende ved pornoafhængighed er, at det er så isolerende. Men du lader til at have taget nogle skridt for at bryde ud og have relationer involveret i det også. Det er et mega vigtigt første skridt.

Jeg håber, at AdamogEva.dk viser sig at have andre svar og ressourcer, du kan bruge her online, og hvis du har brug for mere vejledning eller sparring, så skriv endelig igen. Se fx vores tema om porno, hvor der er masser af artikler og svar til andre, som du måske kan bruge.

Vh Kristoffer Dahl

Annoncer