Kære M
Hold da op. Sikke meget der er ramlet ned om ørerne på dig i de sidste par uger. Det ser ud, som om du står med tredobbelt sorg: Din kæreste har slået op, dine forældre er gået fra hinanden, og din dejlige hund er blevet aflivet.
Hvis det var muligt, ville jeg ønske, jeg kunne give dig din kæreste tilbage, få dine forældre til at finde ind til hinanden igen og give dig et par år mere med din hund. Men jeg kan prøve at hjælpe med at lindre den store sorg, du står midt i lige nu.
Sorgen er du nødt til at gennemleve; du kan ikke erstatte den med noget, og du kan ikke ignorere den. Det vil ikke hjælpe at anskaffe dig en ny hund eller finde en ny kæreste. Du har mistet noget og nogle, som du har holdt rigtig meget af. Det gør ondt.
Sorg skal bearbejdes
Hvordan du bedst kommer igennem det næste lange stykke tid, må du prøve dig frem med. Men du skal ikke gå alene. Måske skal noget af din sorg bearbejdes ved, at du skriver om det. Skriver breve til dine forældre, hvor du giver udtryk for, hvad det betyder for dig, at de ikke længere ønsker at være sammen. Hvad du er fyldt af lige nu, hvad du vil ønske, og hvad du håber. Måske giver du dem brevene, måske lægger du dem i en kasse. Det kan også være, du kan male nogle af dine mange tanker og følelser ud, hvis du er til det kreative. Eller måske kan du løbe eller cykle en tur for at få luft til tankerne, og når du er dig selv, kan du snakke og græde, uden at nogen lytter og kommenterer.
Du kan også skrive til din ekskæreste og din hund, der betød så meget for dig. Ved at skrive kan du få afløb for mange af de tanker og følelser, der fylder så meget indeni dig, og som du af gode grunde ikke kan sige til dem, fordi de ikke længere er en del af din hverdag. Det er ikke altid nødvendigt at sende de breve, der bliver skrevet i en sorgproces. Bare det at få det ud af dit system og forholde dig til sorgen er vigtigt.
Sorg tager tid; den kan du ikke jage med, men du kan tage fat på den og gøre noget ved den i stedet for, at den gør noget ved dig – fx at få dig til at lukke af og opgive at finde glæden igen engang.
Del sorgen og smerten med andre
De ting, jeg har nævnt her, er ting du kan gøre alene for at bearbejde sorgen, men det må ikke erstatte, at du betror dig til et andet menneske.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan finde én, der vil være sammen med dig i sorgen. Det kan være en veninde eller en voksen. Hvis det er en ven/veninde eller voksen, der ikke har prøvet at tale om sorg før, så prøv at bede vedkommende om BARE at LYTTE. Det er DIG, der skal have læsset af; du skal ikke overdænges med en masse velmenende råd, om at det nok skal gå, og at du hurtigt kommer over det. Det er heller ikke meningen, at du skal høre en masse om, hvordan de har klaret sig ud af deres problemer. Sorgen er din, og ingen ved helt præcist, hvordan DU har det, selvom andre måske har prøvet noget lignende.
Et vigtigt valg i forhold til din ekskæreste
Du spørger også, om du skal glemme din ekskæreste og komme videre. Der er kun dig til at afgøre det. Hvad ønsker du at forsøge dig med? Vil du sige farvel til ham og glæde dig over alt det, du fik, eller vil du forsøge at kæmpe for at få ham tilbage?
Du skal huske på, at du kan bestemme over alt, hvad du selv vil gøre, men du kan ikke bestemme, hvad han vil. Ligesom du kan fortælle dine forældre, hvad du vil ønske, at de skal gøre, men de beslutter selv, hvad de vil gøre med deres liv.
Jeg vil anbefale dig at læse artikler og svar til andre i vores temaer Kærestesorg og Når mor og far skilles. Der kan du måske finde noget, du kan spejle dig i og få sat ord på nogle af dine følelser.
Jeg håber, du finder DIN måde at få afløb på; finder din vej gennem sorgen og ud på den anden side. Det vil være dejligt at høre fra dig igen engang, hvis du har mod på at dele din sorgbearbejdelse med andre, for du er ikke den eneste, der møder livets modgang som en stor mundfuld.
Mange kærlige tanker fra
Anja