Kære M
Tak for dit brev og din ærlighed. Det ramte mig lige i hjertet at læse om din sorg og skyldfølelse og dit ønske om, at alt var anderledes. Det er jo sikkert nogle af de samme følelser, din mand og dine børn har.
Jeg tror, der er nogle dybder i hele dette forløb, som er svære at læse ud af et kort brev.
- Hvorfor var du utro?
- Hvad ledte frem til det?
- Hvilke problemer mellem din mand og dig gjorde, at du valgte at gå fra ham?
- Forsøgte I at få hjælp undervejs?
Alle disse spørgsmål er en af grundene til, at løsningen på det hele ikke er at ringe og spørge, om du må komme hjem. For hvis I ikke kan tale sammen om det, og hvis de gamle problemer ikke er taget op og forsøgt løst, så flytter aben med, og så ændrer det ikke noget at bo sammen igen – hverken for dig eller for din familie.
Læs evt. artiklen: Utroskab.
Jeg vil til hver en tid støtte, at du kommer hjem igen, men ikke uden at I begge er villige til at begynde at arbejde seriøst og helt grundlæggende med jeres forhold til hinanden. Ellers ville det være som at sætte et plaster på et åbent og betændt sår. I løbet af ingen tid ville alt det gamle bryde op og smadre jeres forhold igen. Og det ville ikke mindst gå ud over jeres børn. Det kan de ikke være tjent med.
Der er ingen tvivl om, at en skilsmisse går hårdest ud over børnene, som jo egentlig slet ikke har noget med det at gøre, men som alligevel bliver fanget midt i krydsilden. Derfor er det utrolig vigtigt, at du og din mand begynder at tale sammen og at arbejde på at genoprette jeres forhold uden at love dem en hel masse, og uden at de bliver inddraget i det i første omgang.
Selvfølgelig er det af stor betydning, at børnene kan mærke, I kan være i samme stue, og at I kan tale sammen, men derudover er dette et problem mellem din mand og dig, og det skal de ikke inddrages i. Lad dem få ro til at forsøge at få livet til at hænge sammen med den hverdag, de har nu.
Se fremad
Der ligger et stort arbejde foran din mand og dig, hvis I vælger at give jeres forhold en ny start. Du skriver, du har skyldfølelse over, at du har brudt jeres hjem op og ødelagt så meget. Jeg tænker, at det er en helt reel skyldfølelse, men at du ikke skal bruge energien i den følelse til at bebrejde dig selv. I stedet skal du bruge den til at se fremad og til at motivere dig selv til at genoprette det, du gjorde galt.
Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, om du vil tilbage. Hvis du inderst inde ved, at du ikke vil det, så må du lære at stå ved det, du gjorde og holde op med at drømme om gamle dage, som måske slet ikke var det, du nu gør dem til. Så må du hjælpe dine børn til at komme videre på trods af det svære, der er sket og selv leve med dit savn.
Hvis du derimod mærker efter og finder ud af, at du vil gøre, hvad der skal til for at komme tilbage til din mand og dine børn, så skal du igang med at finde ud af, hvor din mand er i alt det her. Du skriver, at han ikke siger så meget, og det kan der jo være mange grunde til. Først og fremmest har du ramt ham på et helt grundlæggende niveau, og han kæmper uden tvivl med både sorg og en følelse af svigt, som fylder rigtig meget i ham. Samtidig er han vred og i forsvar – det er svært at forestille sig andet.
Selvfølgelig kan han ikke vende rundt på en tallerken, fordi du siger, du gerne vil forsøge at komme hjem igen. Det kommer til at tage tid. Det tager tid og mange snakke og ikke mindst en tydelig erkendelse af, hvad der gik galt, før man igen tør gøre sit hjerte blødt for hinanden.
Jeg anbefaler dig at læse vores artikel Den nødvendige tilgivelse.
Søg hjælp
Der er så mange følelser og mønstre og ting, som kan være meget svært at komme omkring i en mail i forhold til det, du skriver. Så mange spørgsmål som skal stilles og besvares, inden I igen kan gå fremad som familie. Så derfor vil jeg kraftigt opfordre jer til at søge hjælp sammen.
Jeg tror, det er afgørende for jer, at I får talt tingene igennem med en, som kan se jer begge udefra, og som kan hjælpe jer til at komme ud af gamle, ødelæggende mønstre. Og jeg tror, det er afgørende at søge professionel hjælp, uanset om I vælger at blive fra hinanden eller finde sammen igen. Gør det for jeres egen skyld og gør det ikke mindst for jeres børns skyld. Så I får hjælp og redskaber til at være der for dem midt i alt det, der gør ondt. I kan finde mange dygtige og erfarne rådgivere her på siden. Du kan klikke ind under Ressourcer og finde diverse rådgivningstilbud.
Alt det bedste til jer alle.
Kærlig hilsen
Eva Rasmussen
