Hvordan få min kærestes mor til at give slip?

Vis spørgsmål

Kære adam og eva. Jeg har en fantastisk sød kæreste, jeg har været kærester med i 3 år. Vi har været meget igennem, da min familie ikke vil have, jeg skal være kærester med ham. Min far har det fint med det (han hilser ham igennem telefonen), men så længe han ikke skal møde ham. Min mor er jeg lige begyndt at snakke med, men det samme gælder hende, dog vil hun ikke have, jeg skal snakke om ham. Min bror vil ikke se mig, fordi jeg er sammen med ham. Jeg flyttede fra mine forældre til et bofællesskab for unge som 16-årig. Men dette er ikke problemet.

Min kæreste har et rigtig tæt forhold til sin mor og mormor. De er angst for, at der sker ham noget. Jeg har boet hos ham (hjemme hos hans mor) i 2 år nu. Hun skriver med ham 3-6 gange om dagen og ringer mindst 4-5 gange til ham. Det kan evt. være fordi han skal huske nogle ting, hun har lavet mad til ham, eller at hun skal aflyse noget for ham. Han er 21 år og jeg er 19 år. Når han er i byen, på diskotek, skriver hun som en vanvittig til ham, om hvor han er, hvordan det går, 3-4 gange i løbet af natten.

Vi har pænt bedt hende om at lad være med det, da hun ofte stiller utrolig mange spørgsmål. Hun er meget egoistisk og hun udnytter mig. Når han er i byen, skriver han nogle gange til mig og spørger ind til mig. Og hun kan finde på at spørger mig 4-6 gange i løbet af aftenen, om jeg har hørt fra ham. Når jeg så går ud for at fortælle hende, at han har det godt og de er på diskotek, stiller hun mig ufattelige mange spørgsmål såsom hvilket diskotek, hvor længe de har været der? Om de har spist, inden de tog derind. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre mere.

Vi kigger på lejlighed, men det vil hun heller ikke have, vi skal, hun vil ikke have, han skal flytte. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal stille op med hende. Hun kaster rundt med sin kæreste og hun tillader sig alt. Hun vil rigtig bare bestemme det hele. Skal jeg søge hjælp udefra?

Ann,19 år

SVAR:

Kære Ann.

Først tak for dit brev til adamogeva og for dit mod til at komme frem med det, du står midt i af besværligheder.

Godt at høre du har en kæreste, som er rigtig sød, og som du er rigtig glad for.

Mange har magt og indflydelse på dit liv

Jeg forstår, du allerde har haft mange udfordringer i dit unge liv, og at rigtig mange omkring dig har både magt og indflydelse på dit liv. Det lyder til, at det er rigtigt svært for dig at finde rundt i det alt sammen, og at du føler dig noget magtesløs. (?)

og svigermor ønsker kontrol

Det lyder også til, du har en svigermor – og hendes mor - som gerne vil have kontrol, både over sin søns og dit liv, selv om I begge er voksne mennesker. At de er angste for at miste. Det gør det selvfølgeligt problematisk og sårbart, at I er afhængige af hendes/deres ”goodwill”, når I begge bor under samme tag som hende/dem (?).

Bliv enige om hvordan I vil sætte grænser

Jeg forstår, I begge har forsøgt at sætte grænser for især din svigermors magt og indflydelse på jeres liv, men at I ikke har fundet forståelse og respekt for, hvordan I gerne vil leve jeres liv.

Måske er du og din kæreste heller ikke helt enige om, hvordan I gerne vil leve (?) Det første jeg tænker er vigtigt, er at I får snakket jer frem til, hvad det er I gerne vil.

Fortæl, at I er voksne mennesker

Og så må I holde fast i det, som I kommer frem til. I må forklare hende/dem, at I er voksne mennesker, og at hun/de må give slip på deres søn/barnebarn.

Jeg ved ikke, om I er afhængige af din svigermor pga økonomien, hvis det er tilfældet, er det en mulighed at tale med en sagsbehandler i kommunen og få råd og vejledning om jeres muligheder. (Borgerservice)

Støt hinanden i at holde fast i jeres ønsker for fremtiden

Du spørger, om du skal søge hjælp udefra? Og mit svar til dig er: JA.

Du kan gøre det alene, men det bedste vil være, hvis du kan gøre det sammen med din kæreste, efter I har talt det igennem, så I selv ved, hvordan I gerne vil fremtiden skal se ud for jer.

I må risikere at stå fast på det, I mener, er rigtigt, også selv om din svigermor nok vil kæmpe en sej kamp – hun kommer nok ikke til - frivilligt - give slip på jer.

At vove noget, er at miste fodfæste for en tid – men det er også at få livet.

Jeg håber, både du og din kæreste vil tage jer selv alvorligt, og få mod til at tage de nødvendige skridt.

Kærlig hilsen

Else Ø. Andersen

Annoncer