Kære Ann.
Først tak for dit brev til adamogeva og for dit mod til at komme frem med det, du står midt i af besværligheder.
Godt at høre du har en kæreste, som er rigtig sød, og som du er rigtig glad for.
Mange har magt og indflydelse på dit liv
Jeg forstår, du allerde har haft mange udfordringer i dit unge liv, og at rigtig mange omkring dig har både magt og indflydelse på dit liv. Det lyder til, at det er rigtigt svært for dig at finde rundt i det alt sammen, og at du føler dig noget magtesløs. (?)
og svigermor ønsker kontrol
Det lyder også til, du har en svigermor – og hendes mor - som gerne vil have kontrol, både over sin søns og dit liv, selv om I begge er voksne mennesker. At de er angste for at miste. Det gør det selvfølgeligt problematisk og sårbart, at I er afhængige af hendes/deres ”goodwill”, når I begge bor under samme tag som hende/dem (?).
Bliv enige om hvordan I vil sætte grænser
Jeg forstår, I begge har forsøgt at sætte grænser for især din svigermors magt og indflydelse på jeres liv, men at I ikke har fundet forståelse og respekt for, hvordan I gerne vil leve jeres liv.
Måske er du og din kæreste heller ikke helt enige om, hvordan I gerne vil leve (?) Det første jeg tænker er vigtigt, er at I får snakket jer frem til, hvad det er I gerne vil.
Fortæl, at I er voksne mennesker
Og så må I holde fast i det, som I kommer frem til. I må forklare hende/dem, at I er voksne mennesker, og at hun/de må give slip på deres søn/barnebarn.
Jeg ved ikke, om I er afhængige af din svigermor pga økonomien, hvis det er tilfældet, er det en mulighed at tale med en sagsbehandler i kommunen og få råd og vejledning om jeres muligheder. (Borgerservice)
Støt hinanden i at holde fast i jeres ønsker for fremtiden
Du spørger, om du skal søge hjælp udefra? Og mit svar til dig er: JA.
Du kan gøre det alene, men det bedste vil være, hvis du kan gøre det sammen med din kæreste, efter I har talt det igennem, så I selv ved, hvordan I gerne vil fremtiden skal se ud for jer.
I må risikere at stå fast på det, I mener, er rigtigt, også selv om din svigermor nok vil kæmpe en sej kamp – hun kommer nok ikke til - frivilligt - give slip på jer.
At vove noget, er at miste fodfæste for en tid – men det er også at få livet.
Jeg håber, både du og din kæreste vil tage jer selv alvorligt, og få mod til at tage de nødvendige skridt.
Kærlig hilsen
Else Ø. Andersen
