Kære 14-årige
Tak for din fine besked. Først og fremmest er jeg glad for, at du taler med dine forældre, det synes jeg er modent gjort af dig.
Hvorfor vente med en kæreste, når man er 14-år?
Det er helt normalt, når man er i din alder, at man relativt let bliver forelsket. Det er spændende og nyt at få de følelser, og derfor kan det være svært at vente med at få en kæreste.
Ligesom dine forældre synes jeg også, det er en god ide at vente. Det er faktisk mere vigtigt du bruger dine start teenageår på at lære dig selv at kende og udvikle gode venskaber.
Når du så er 17-18 år vil du være mere på plads og kende dine værdier godt. Når du kender dig selv, ved du også, hvilke værdier du søger hos en kæreste, som du forhåbentlig skal dele livet med fremover. I denne alder vil du være mere klar til at få en kæreste.
Hvordan flirte - på den gode måde?
Der er også andre i din alder, der har tanker, der ligner dine. Fx hvordan man bliver kæreste med en sød pige? Og man lærer ikke over en nat, hvordan man flirter for at skabe en god kontakt med en sød pige. Dog skal man være forsigtig med ikke at gøre nogen kede af det, når man flirter. Læs evt. brevkassens Q&A https://adamogeva.dk/svar/hvordan-bliver-jeg-kaereste-med-en-soed-pige
Jeg vil ønske dig et dejligt ungdomsliv og at du vil få mange skønne venner.
Mvh Lea