Svamp og hvide knopper på penis - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg spurgte min far, da jeg var 8-9 år, om hvorfor jeg havde sådan nogle hvide knopper imellem forhuden og penishovedet. Han sagde, det var normalt, så det tog jeg med.

Men nu, 6 senere er de stadig ikke forsvundet.

Jeg har også noget, der ligner svamp på forhuden, når jeg trækker den ned, det har bredt sig til, at det nu også sidder på penishovedet.

Det forstyrrer mig meget, for jeg bliver ret pinlig af det.

Anonym, 14 år

SVAR:

Hej

Disse knopper er helt normale, med mindre de smerter, svulmer op eller lignende, men det gør de stort set aldrig, men de forsvinder nok heller ikke. Sådan er huden deromkring bare.

Det, du beskriver, lyder som "smegma" (med slang kaldet "nakkeost"), og det er helt normalt. Det skal bare vaskes væk med dages mellemrum, eller måske ligefrem dagligt. I hvert fald så ofte, at det ikke giver lugtgener.

Læs også artiklen Drengens kønsorganer.

Andreas Hoff

Annoncer