Hans familie accepterede mig ikke, så vi måtte slå op

Vis spørgsmål

Hej

Jeg ønsker virkelig hjælp, da mine tanker seriøst er begyndt at tage overhånd.

Jeg har været sammen med min eks i lidt over et år, inden vi besluttede os for at blive forlovet. Det skal siges, at i vores kultur bliver man forlovet igennem familier.

Hans familie vil simpelthen ikke acceptere mig; de har ikke mødt mig. De har dømt mig ud fra et billede, og de nægter simpelthen, at vi to skal få hinanden.

Han elsker mig, og jeg elsker ham. Vi græd tit for hinanden. Men så endte det med, vi gik fra hinanden. Netop fordi de ikke vil acceptere mig.

Hvordan kan jeg nemmest komme ud af det? Vi er knust, og jeg endte med at blokere ham, da jeg ikke gad at modtage flere beskeder fra ham.

Hjælp mig. Pls.

Den knuste, 20 år

SVAR:

Hej

Det er helt forståeligt, at det er udfordrende at være dig lige nu. Din ekskæreste og du holdt af hinanden. I har begge grædt over, at hans familie ikke har accepteret dig. Du spørger om, hvordan du nemmest kan komme ud af det, at I har været kærester, som ønskede at blive forlovet, men som har sagt hinanden fra ud fra jeres livsvilkår. Jeg vil give dig nogle tanker tilbage ind i det, du beretter om.

Sorgproces

Det første jeg kommer til at tænke på er, om du er ramt af sorg. Sorgen over, at det ikke blev muligt at blive forlovet pga. hans forældres manglende accept. Det må være smertefuldt. Hvordan vil det være at sige til dig selv: “Jeg er i en sorgproces, hvor jeg øver mig i at slippe muligheden for at blive forlovet med min ekskæreste.”? Sorg tager tid. Det er et arbejde. Ingen kan holde til at være i sorg hele tiden, men det kan være hjælpsomt at gå ind og ud af sorgen.

At blive dømt

Når jeg skriver denne overskrift, kan jeg mærke, det er en meget udfordrende sætning. Og det er det, du er blevet præsenteret for. Din kærestes familie har dømt dig – endda uden at have set og mødt dig. Hvad har det gjort ved dig? Kun du kan svare på det.

Jeg tænker umiddelbart, at det at blive dømt uden at være blevet mødt og set må være hårdt. Hvis du er blevet såret eller har følt dig som ikke god nok, så har du i min verden lov til at sige fra og tænke, at det ikke er i orden. På den måde sætter du grænser, og det er yderst sundt.

Livserfaring

Dernæst vil jeg gerne skrive til dig, at når vi gennemgår noget svært, kan det være en god ting at overveje: Hvad har jeg lært af det, jeg har været igennem? Hvad tager jeg med?

Ind i dit liv vil jeg spørge dig: Er det OK for dig, at dine forældre sætter dagsordenen for, hvem du skal leve dit liv sammen med? Kun du kan afgøre det. Hvis du tænker, at sådan blev det denne gang, men at du vil finde modet til at sige fra næste gang, vil jeg gerne bakke dig op i denne tanke. Med det mener jeg, at det er sundt at være tro over for sig selv. Samtidig har jeg respekt for dig og dit valg.

Måske kan du få input til dine overvejelser ved at læse artiklen
Slip dine forældre

og svarene

Kan ikke vælge mellem kæreste og forældre – hvad gør jeg?
Skal jeg vælge min kæreste eller mine forældre?
Hvordan tilgiver jeg og giver slip, så jeg ikke bliver bitter?

Vend endelig tilbage med at skrive igen, hvis du har brug for det.

Mange hilsner
Hanne Esmarch

Annoncer