Kære usikre pige
Tak for din henvendelse. Jeg kan se, at du har brug for hjælp til at komme godt videre.
Du er IKKE dum!
Først kan jeg sige: Du er ikke dum, tværtimod. Din tvivl er meget velbegrundet. Du fortæller, at din kæreste ofte behandler dig godt, men derefter fortæller du, at han ikke stoler på dig.
Tillid er meget grundlæggende, når man skal leve sammen som et par. Det er svært for dig, at din kæreste ikke stoler på dig. Du skriver også, at han reagerer meget voldsomt med råb og kast med ting, når han bliver vred, fordi han synes, du har overtrådt hans regler. Hans måde at lave regler og reagere på giver dig stor utryghed. Samtidig får du måske lidt dårlig samvittighed, fordi du ved, han er syg.
Utryghed er forståelig
Din usikkerhed og utryghed viser sig i, at du nogle gange slet ikke har lyst til at komme hjem. Det er også din utryghed og tvivl, der gør, at du ikke har lyst til et kram eller andet intimt.
Det er svært, når ens kæreste er ramt af en psykisk lidelse på den måde, som du beskriver. Du kommer nemt til at føle, at du svigter ham, hvis du går. Du har prøvet at støtte ham længe også under indlæggelse, fordi du også holder af ham og gerne vil hjælpe ham.
Han har ansvar
Selv om han er syg med en personlighedsforstyrrelse af typen borderline, som du skriver, så må han dog stadig tage ansvar for sine handlinger. Det giver ham ikke ret til at lave snævre regler for dig, som du skal sige ja til og indordne dig under.
Når man er sammen som par, så er det vigtigt, at vi både kan hjælpe og berige hinanden. Vi skal have tillid til hinanden, hjælpe hinanden til at have det bedst muligt og ikke bestemme over hinanden.
Jeg har forsøgt at beskrive din situation, som jeg læser den ud af det, du har skrevet, og samtidig sige lidt om, hvad jeg tænker, der skal til, når man skal have det godt sammen som et par.
Jeg håber, du har gode venner tæt på dig, som du kan tale godt med, så du kan få afklaret din tvivl bedst muligt.
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.
Med venlig hilsen
Inge Munk Møller
