Er jeg bare tidsfordriv for ham?

Hej.

For godt to måneder siden slog min kæreste op med mig. Vi havde mere eller mindre været sammen i 3½ år.

Årsagen til break-uppet var mistillid og dårlig kommunikation. Jeg blev meget ked af det og er det faktisk stadig. Det skal siges, at vi stadig ser hinanden forholdsvis tit, selvom jeg godt ved det er dumt, men jeg kan bare ikke lade ham være. Vi har også stadig sex. Hertil skal det også pointeres, at vores forhold altid har gået meget op og ned, og at vi tit har været gået fra hinanden, dog kun noget der har varet maks. en uge.

Han har heller aldrig haft en kæreste før mig og er ikke den mest følsomme person. Samtidig har han et forbrug af euforiserende stoffer i weekenden (det gør ham følsom på dagen, men en pain in the ass de efterfølgende dage med mange humørsvingninger). Jeg derimod er meget følsomt anlagt og bliver let såret, så vi har tit haft mange skænderier, da han kan være meget nedladende og ondskabsfuld.

Allerede 1 måned efter vi gik fra hinanden, købte han lejlighed – noget som han overhovedet ikke havde forsøgt på, mens vi var kærester, hvilket selvfølgelig også sårer mig. Oveni det har han flere gange givet udtryk for, at han aldrig har haft det så godt, som han har haft det de sidste 2 måneder. Om det er pga. af lejligheden eller at vi er gået fra hinanden, ved jeg ikke. Jeg har flere gange konfronteret ham med det, men han påstår, at han ikke selv ved det.

Tit har jeg følt, jeg kun var til for hans fornøjelses skyld; at jeg egentlig ikke betyder så meget for ham, som han gør for mig og måske aldrig har gjort det. Det benægter han.

Han har da også givet udtryk for over for andre, at han stadig har følelser for mig og ikke bare kan give slip på mig. Men så sent som i går, da vi var sammen, snakkede vi om alt, og her siger han, at han stadig har følelser for mig, men at det ikke vil holde ham tilbage fra at være sammen med andre, og at vi heller ikke finder sammen igen. Jeg bliver selvfølgelig meget ked af det og begynder at græde og fortæller ham, at det selvfølgelig sårer mig – hertil svarer han, at vi jo ikke er kærester, og at jeg ikke kan bestemme over ham. Jeg fortæller ham så, at jeg ikke er ude på at bestemme over ham, men at hvis han ender med at være sammen med en anden, mister han mig for bestandig. Egentlig ville jeg bare informere ham om konsekvensen af hans valg.

Mit spørgsmål er vel egentlig: Er jeg bare tidsfordriv, indtil noget bedre dukker op, eller føler han egentlig noget for mig? Og hvad skal jeg stille op med det?

C, 25 år